Farvel til det Ny Alliance var engang…..!

Så forlod Naser Khader Liberal Alliance – og jeg forstår det godt !

Jeg har selv hele tiden set det GENIALE ved Ny Alliance i den stærke kombination af Social-Liberale værdier – med humanistisk indstilling, global tankegang, og fornuftig økonomisk politik baseret på enkle reformer.

Med skiftet til Liberal Alliance forsvandt det sociale aspekt fra rampelyset, og selvom Anders’ indlæg i Altinget var godt og beroligende der tilbage i september 2008, så er indtrykket idag af Liberal Alliance bare noget “en-øjet”

Jeg har megen respekt for Anders’ liberale tilgang til reformer og økonomi, ingen tvivl om at den linie er hårdt påkrævet som fundament i fremtidens bæredygtige samfund, men IKKE uden det humanistisk/sociale aspekt som et mindst ligeså vigtigt bindemiddel.

Bjørn Kelsen takker af som ex-formand for Liberal Alliance på Stevns, men er ikke nødvendigvis færdig med politik – det har været en lærerig tid og der er stadig et skrigende behov for hvad Ny Alliance engang stod for i Dansk Politik.

Bloggen her kører selvfølgelig videre

Vi er alle Socialdemokrater…. og dog !

i P1 formiddag plæderede Mette Frederiksen for sin 10′ende tese nemlig definitionen af danskhed – ganske sikkert for at erobre noget tabt terræn tilbage fra Dansk Folkeparti.

Et smukt og ædelt indlæg for den åbne danskhed istedet for den lukkede (angste) danskhed – det kan jeg kun være enig i. Den åbne danskhed er bestemt i tråd med en liberal grundholdning.

Men når Mette Frederiksen hævder at 100 % lige adgang til første pladsen i køen for enhver i et fuldt betalt offentlig sundhedsvæsen så kan opnås er en anden sag. Desværre er midlerne ikke uudtømmelige, og da slet ikke som de forvaltes idag. Der kan ikke skabes et system uden prioritering og hvor ingen må vige pladsen for andre, med mindre vi altså har Mikkel og Guldkortet på vores side. Desværre er det en utopi (smukt men umuligt).

Måske er dét forskellen på en Socialdemokrat og en Liberalist ? Liberalisten udøver det muliges kunst hvorimod Socialdemokraten bruger hele bankkontoen på noget der aldrig vil realiseres ?

Enighed kunne vi dog finde i at Sundhedsvæsnet skal bestå af 2 ting i fremtiden, et toptunet akutberedskab og resten bruges til forebyggelse som absolut primær fokus.

Da jeg forsigtig hentydede til et regions/folkemøde i Kalundborg hvor mange borgere gerne ville gå hårdere til værks imod patienter der ikke forstod at forvalte deres livsstil med belastning af sundhedssektoren til følge – altså lidt firkantet at vi alle er medskyldige i vores egen sundhedstilstand så ville Mette ikke være med længere og tiden randt desværre ud da klokken blev 10.00

Mette trak et exempel frem hvor man fx ved at cykle ud en dag og blev kørt ned så selv var skyldig, men sådan et exempel er jo AKUT, og ikke resultat af en længerevarende “misbrug”. Men hvis patienter der får udskrevet sund kost og motion stadig ikke kan forvalte dette på forsvarlig vis – så bør en kontant egenbetaling af sundhedsvæsenets ydelser være helt på sin plads.

Kort sagt om sundhedsvæsnet: Akut beredskab til alle på lige vilkår, derefter et krav om selvansvarlighed og forebyggelse – bruger du ikke systemet forsvarligt så må du selv betale.

Kort sagt om danskheden: Den er åben, den er selvstændig, den er til for alle som vil acceptere det demokratiske princip vores stat er bygget på, den er ytringsfrihed, den er gensidig respekt.

Liberal Alliances Sociale Profil – fra Folketingets netavis Alting.dk

Interview med Anders Samuelsen d 17/9-2008

Velfærdsstaten har spillet fallit
“Lige nu er velfærdssamfundet kun for dem, som selv kan klare sig, og som er en del af fællesskabet. Og som det er lige nu, så er der 700.000 mennesker, der står uden for fællesskabet. Og det er simpelthen ikke godt nok. Og der har vi altså en kerneopgave, som jeg ser det. For det skal der tages hånd om. Der er for eksempel alt for mange på overførselsindkomst,” siger Anders Samuelsen, der svarer uden et øjebliks tøven, da han bliver spurgt, om han mener, at den nuværende velfærdsstat har spillet fallit:”Ja, det mener jeg bestemt, at den har. Det er også derfor, vi mener, at der er behov for en generel debat om velfærdsstaten,” forklarer han.

Velfærd handler om prioritering
At Liberal Alliance går imod den politiske strøm på en lang række områder er ingen hemmelighed. Det gælder også på det socialpolitiske område. Det skal ikke bare handle om, hvem der nu kan give 500 kroner mere. Når der er 700.000, som er uden for fællesskabet, så er det ikke nok, at man laver lappeløsninger. Så er man altså nødt til at se på de generelle strukturer.”

Den enkelte skal være socialt ansvarlig
Foruden et generelt opgør med den nuværende måde at tænke velfærd på efterlyser Anders Samuelsen også, at den enkelte borger bliver bedre til at vise social ansvarlighed. “Med et personligt ansvar følger også et medmenneskeligt ansvar,” påpeger Anders Samuelsen, der netop selv er blevet støtteperson for en ung knægt, der for nylig var ved at tage en overdosis narkotika.  “Jeg gør det jo først og fremmest, fordi jeg gerne vil hjælpe drengen. Det er ikke en, som jeg er i familie med, men det er en fra den egn, hvor jeg kommer fra. Og når man møder et menneske, som rækker hånden ud for at få hjælp, så synes jeg, at man har pligt til at hjælpe,” understreger Anders Samuelsen og tilføjer afslutningsvis: “Bare fordi man er liberal, betyder det ikke, at man har nok i sig selv.” (min fremhævning)

Social-Liberalisme, Humanisme, Sund Økonomi & Forandring

Vi har helt klart i Danmark behov for et resultatorienteret politisk miljø der støtter forandringsparathed og en klar social-liberal profil, der kobler humanisme med sund økonomisk fornuft.

Mennesker med engagement, der vil forandring og som primært støtter sig til 3 stærke søjler:

• Liberale Reformer
• Ærlig Integration
• Socialt Ansvar

Hver enkelt søjle er vigtig og platformen vakler hvis ikke alle 3 er lige stærke – og hvis politikerne skal have fuld støtte i befolkningen så skal fokus være på disse 3 områder og ikke kun på ét eller 2 af dem.

Regel og lov tyranni – et svagt samfunds støttehjul…

Reglerne er der fordi “vi” ber’ om dem, dvs vi hyler op over enkeltsager der så bekvemmeligt kan lovgives om af de “handlekraftige” politikere. Og samtidig er vi ved at drukne i regler og kontroller og vi hader det som pesten.
#1 Lovgivning pr enkeltsag er overflødig/skadelig lovgivning, men den enkelte sag skal give overvejelser på overordnet plan – og så skal parolen ellers være “tag ansvar og løs problemerne selv”
#2 Kun en utrygt/usikkert samfund har behov for detaillovgivningens “krykker”. Hvor er vores selvværd, hvor er ønsket om at bestemme selv og tage ansvar ?

Men de sidste 30-40 års socialdemokratisering af samfundet har jo lullet os ind i troen på at får vi problemer så skal vi blot række hånden ud, så kommer der nogen og hjælper – istedet for at gøre noget selv. Ikke underligt at det bliver dyrt, og efterhånden som flere og flere får ideen om at plukke de lavest hængende frugter – tja så skrumper ressourcerne ind – i sidste ende kollapser systemet….
Og ja vi har jo selv stemt politikerne ind, og vi er selv med i hylekoret når den enkelte meget omtalte og helt sikkert uretfærdige sag er fremme – og så er endnu en lov skabt, endnu en belastning af det offentlige er lagt til, og imorgen er der en ny uretfærdig sag.

Kort sagt: så længe vi ikke kan cykle uden støttehjul og vi end ikke tør afmontere dem, så kommer vi heller aldrig nogensinde til at lære at cykle rigtigt – og da slet ikke vinde tour de france.

Den Magiske Politiske Formel ?

• Tillid & respekt mellem medarbejdere og ledelse.
• Bredere politisk samarbejde for Danmarks fremtid.
• Forbedret integration og støtte til dem der gerne vil, men ikke kan.
• Offentlige reformer med ansatte, ansvar og arbejdsopgaver i centrum.
• Mere liberal økonomi med styrket socialt engagement.
• Åben og nytænkende politik skal afløse forandringsangst og “vi er os selv nok”

Hvis man giver sig tid til at tænke over det (men hvem har dog det i vores pulserende liv ?) så ser ovenstående måske ikke så tosset ud.

Spørgsmålet er så hvorfor vi generelt er UTILFREDSE med de politikere vi selv har valgt ind og i særdeleshed med de beslutninger de tager ?

Svaret er nok at vi ligger som vi selv har redt, dvs. krydset er simpelthen sat uden den fornødne overvejelse – vi har travlt, men det er ikke hér vi skal spare – det er trods alt begyndelsen på vores fælles fremtid det drejer sig om

Vi skal have tiltro til dem vi stemmer ind, de skal have et kompetent bagland at trække på, og sidst men ikke mindst så skal politikken præsenteres i form af åbenlyst nødvendige lokale aktiviteter der til enhver tid er forankret i langsigtede mål omkring sundhed, arbejdsmarked, miljø, børnehaver/skoler, ældrepleje, infrastruktur og udvikling.

Lad dem bare snakke og forsøge at aflive os!

Som formænd for lokalforeningerne for Ny Alliance i Køge og Stevns, og netop hjemvendt fra partiets første Landsmøde i Mols Bjerge, glæder vi os over at opleve et fremtidsrettet og viljestærkt parti, der har mod, vilje og hjerte til de nødvendige forandringer med forenklende reformer, tolerance, højt til loftet og en grøn og social-liberal politik.
-
Trods mere end almindelig turbulens igennem det sidste års tid, hvor rygterne igen og igen har svirret om partiets snarlige død, så er det ikke lykkedes hverken skeptikere eller medier at få aflivet Ny Alliance. Faktum er, at Ny Alliance stadig er i live, og endda væsentlig styrket efter det første Landsmøde, som netop er blevet afholdt den 24. maj, med knapt 300 medlemmer og organisationsfolk fra hele landet.

Landsmødet var en milepæl, hvor partiets leder Naser Khader sagde:

“Lad dem bare snakke. Lad dem forsøge at aflive os i hver en spalte, lad dem
kværne og sige, at vi ikke kan lade sig gøre”

og understregede, at succes kan opnås selv på områder hvor ingen troede det muligt.

Se den fulde tale her…

I talen slå han også fast, at Ny Alliance tror på, at ved at vise tillid til borgerne, større tillid til de offentligt ansatte, så svarer borgerne og de offentligt ansatte igen med at tage et større personligt ansvar – både for sig selv og for de fælles værdier. Ny Alliance vil give borgerne større råderet over deres egne penge, over deres egen dagligdag og over deres egen fremtid. Et samfund hvor frihed og ansvar går hånd i hånd og hvor vi tager hånd om de som ikke kan selv og hvor vi aldrig lader vores medmennesker i stikken.

-

I vores lokalforeninger betyder det netop overståede landsmøde, at vi nu for alvor kan rette næsen mod det kommende kommunalvalg, for at få Ny Alliances værdisæt, politik og holdninger bragt helt ud i nærmiljøet hvor vi lever og bor. Her skal også være plads til højt til loftet, tolerance, frisind, nytænkning og forandringer – og hvor vi er os selv, men aldrig os selv nok, som Naser Khader sagde på landsmødet. Vi ønsker et åbent, venligt og attraktivt samfund.

mvh

Bodil Sø, formand for Ny Alliance i Køge
Bjørn Kelsen, formand for Ny Alliance på Stevns

(Indlæg sendt til Lokalaviserne i Køge, Faxe og Stevns)

Ny Alliance Styrket efter Landsmøde !

Vi lagde ud fredag aften med en debatcafé hvor værdier og konkrete politikområder blev diskuteret af ca. 160 deltagere og resultatet var at på næsten alle områder pegede debat-resultaterne konsekvent i samme retning:
Ny Alliance står for tolerance, ansvar og det nytænkede, bruddet med fortiden, evnen til at forandre og ikke mindst modet til at gøre det.

Naser Khader summerede det op i hans tale lørdag formiddag som understregede at succes kan opnås selv på områder hvor ingen troede det muligt:

Lad dem bare snakke. Lad dem aflive os i hver en spalte, lad dem kværne med deres:
“Det kan ikke lade sig gøre. Jeres figentræ vil aldrig bære frugt”
Lad dem bare. For vi ved noget i Ny Alliance, de ikke ved.
Vi ved, At vi vil, At vi tør, Og at vi kan.

-

De gennemgående politiske temaer lørdagen igennem var dels reform behov og dels integration. På visse områder savnede enkelte delegerede lidt mere klarhed omkring den sociale profil, at snakken måske blev for meget ny skat og forenklende reformer, men det blev bl.a. slået fast af Naser Khader at citat:
“I Ny Alliance er vi først og fremmest os selv – men aldrig os selv nok. Vi lader aldrig vores medmennesker i stikken. ”
Det social-liberale islæt og ansvaret for vore medmennesker er dermed en solid del af Ny Alliances fundament.

-

Lidt malurt i bægeret er dog pressens udlægning af begivenhederne og stemningen på landsmødet, på trods af tæt på enstemmighed og stærkt fællesskab omkring målsætninger vælger medierne at fokusere på ganske få landsmødedeltageres mere negative tolkning – de forvandler 1 fjer til 5 høns – og hvis vi ellers forudsætter de tilstedeværende journalisters fulde sansers brug sker dette bevidst mod bedre vidende.

-

Ny Alliance har vist styrke ved dels at kunne samle næste 300 delegerede til dette første landsmøde, men i høj grad vist at der i Ny Alliance er både homogenitet og højt til løftet, og ikke mindst vilje til den nødvendige forandring.

Vi vender nu tilbage til vores lokalforeninger og storkredse med mod og lyst til at få løst konkrete problemer med langsigtede mål for øje - og vi inviterer alle med der mener at det samfund vi har idag ikke er tilnærmelsesvis godt nok.

Ansvars-Angst og “Status Quo” er bare ikke godt nok !

Det er ikke godt nok når:

• Sundhedsvæsnet behandler rygelunger og fedme – i stedet for at udskrive recepter på rygestop, sund kost og motion.
• Manglende fleksibilitet i sundhedsvæsnet dræber engagement og vilje til forbedringer.
• Vores skolelærere er socialrådgivere – i stedet for at være gode og kreative undervisere
• Forældrene kræver at skolen løser sociale problemer – i stedet for at tage opdragelses-ansvaret selv
• Sociale myndigheder bruger 75% af tiden på kontrol & dokumentation – i stedet for at være i konstruktiv øjenhøjde med os borgere når vi har brug for det.
• Vores ældre behandles som varer i en lagerhal – i stedet for som de levende og værdige mennesker de er.
• Samfundsgrupper graver sig ned som anti-muslimer og anti-kristne – i stedet for at være åbne og føre dialog.

Det er altsammen kun eksempler, men kan bedst sammenfattes således:
Det er simpelthen ikke godt nok når vi som samfund, politikere og borgere fralægger os ansvaret for at gøre det bedre, meget bedre…!

Vi står altså i vand til halsen og det giver ikke mening blot at træde vande til vi bliver trætte, istedet må vi svømme det bedste vi kan indtil vi får fast grund under fødderne igen.

At træde vande er traditionelt forsøgt med de 2 kendte modeller:

• Den Socialdemokratiske: at pumpe flere penge ind i allerede in-effektive systemer – uden resultat.
• Den nuværende regering: at give aben videre og kontrollere sig til kvalitet – uden resultat.

Jeg foreslår en 3die model:

• Gennemgribende reformer der forenkler og målrettet går efter nødvendig kvalitet – i stedet for elendig kvantitet.

Hvad skal så ændres ?

• Ansvar fra ledelsen —> klare mål & rammer, fulgt op af respekt & tillid
• Ansvar fra medarbejderen —> fokus & engagement, mød borgerne i respektfuld øjenhøjde
• Ansvar fra borgeren —> aktiv deltagelse & fornuftig forvaltning

Kort sagt så skal vi holde hovedet ovenvande, tage det fulde ansvar og komme igang med det samme.

Politikerne skal derfor kaste berøringsangsten af sig, lægge de nye rammer på plads, standse socialstatens afladspraksis og sparke reformationen igang.

Vi kan hvis vi vil, og i Ny Alliance tør vi gå helt i front.

Klyngebomber og politisk hykleri…

Jeg ville have sat et billede af en klyngebombe + et offer ind her, men jeg blev dårlig da jeg så billederne på google. Du kan selv google “cluster bomb image” hvis du har mod på det….

Se så lige Jørgen Poulsen skarpe analyse af gårsdagens kliché af en beslutning om klyngebomber:

Krigens børn betaler prisen

Politisk kommentar fra Forsvarsordfører Jørgen Poulsen

For år tilbage, var jeg med til at starte Røde Kors kampagne mod de skrækkelige – ja perverse – våben, som klyngebomber er.

I dag er jeg derfor dybt skuffet over den inkonsekvente holdning, som et flertal i Folketinget har draget af en analyse, der sort på hvidt fastslår, at disse våben er totalt upålidelige og påfører civilbefolkningen helt uacceptable lidelser.

Det falder jo på sin egen urimelighed, at man ønsker at beholde et våben som i praksis har vist sig at dræbe langt flere civile end soldater. Ja et våben som rammer i flæng og dræber flere børn end soldater.

Jeg har selv set virkningerne af dette våben. For godt et års tid siden var jeg i Libanon. Her mødte jeg børnene med de bortsprængte lemmer – talte med bønderne, der ikke turde dyrke deres marker eller plukke appelsiner eller oliven, fordi der stadig hang ueksploderede bomblets i træerne.

På mange måder er de tusinder af ueksploderede små-bomber værre end ikke eksploderede landminer. Minerydderne hader dem. De er så upålidelige, siger de, at de går af, bare man ser på dem. Landminer kan man dog til en vis grad håndtere.

Folketinget har modtaget en analyse af klyngebombers effekt. En meget hæderlig analyse. En analyse som siger: ” ja, det kan dokumenteres, at de er upålidelige og medfører helt uacceptable humanitære problemer for civilbefolkningen”. Og så når et flertal i Folketinget kun frem til den konklusion, at Danmark skal skaffe sig af med halvdelen af vores beholdning. Halvdelen! I Folketingssalen i går følte jeg mig virkelig som tilskuer til en kræmmerhandel på Hjallerup marked! Det, som V, C, S, RV og DF siger, er jo i virkeligheden: “jo vi anerkender, at klyngevåben er noget skidt – og nu vil vi kun gøre halv skade”.

Jeg har efterlyst en klar tilkendegivelse fra regeringen og Folketinget om, at vi tager afstand fra disse våben og ikke vil bruge dem hverken ude eller hjemme. At vi vil lade dem erstatte af alternative våbentyper og i øvrigt kæmpe for et internationalt forbud.

Med det som Folketingets flertal i går har besluttet, melder Danmark sig – på samme måde som vi i sin tid gjorde mod landminerne – på den side, der ønsker at forlænge brugen af disse våben i årtier. Det kan vi ikke være bekendt. Krigens børn betaler prisen.

Bedste hilsener

Jørgen Poulsen

Slip Danmark fri…!

Se Naser Khaders indlæg fra d. 7/5 – Ny Alliances 1 års dag.

Ny Alliance tør tale om de nødvendige reformer og vi tør tage debatten, for vi mener det seriøst med de langsigtede visioner for et frit Danmark

En Forbruger er en Borger uden Ansvar…!

På Ny Alliances fødselsdag var jeg heldig at slippe gennem nåleøjet til P1 Formiddag i diskussionen om hvorfor vi i Danmark efterhånden er blevet forbrugere af offentlige ydelser istedet for at være borgere.

Den væsentlige forskel på en forbruger og en borger er at forbrugeren er fuldstændig uden ansvar for ydelsen eller hvordan den er kommet til verden – kan vi ikke lide den så går vi et andet sted hen (de kan de ressource stærke ihvertfald gøre).

Som Borger er der derimod indbygget ansvarlighed og den er grundlaget for udvikling, motivation og engagement.

Manglen på ansvarligheden dækker alle sider af det trekantede bord: Politikerne, de offentligt ansatte og modtagere af ydelserne.

Med ansvarlighed følger tillid og respekt – og har den offentlige ansatte ikke tillid og respekt fra sit system kan opgaverne simpelthen ikke løses godt nok.
Tilsvarende har modtagerne af ydelserne ikke ansvar til at forvalte og deltage aktivt er opgaven ligeledes svært at få til at lykkedes.

Og den nuværende Regerings metode med kontrolhysteri og dokumentationsoverflod gavner ikke på tillidskontoen.

Kære politikere I må frem i skoene og tænke visionert – systemerne skal reformeres indefra med de kræfter der kender problemerne bedst. Som borgere skal vi vælge de politikere der TØR, og selv vise ansvar hele vejen rundt.

Så kan vi måske komme ud at den pacificerende og umynddiggørende hængedynd vi er havnet i gennem de sidste 30 år – et system der er bygget (efter gode intentioner) til at hjælpe men som stille og roligt fratager enhver det kommer i berøring med ansvar, engagement og motivation.

Det er ikke så underligt vi nu er sure forbrugere der stiller krav, istedet for aktive borgere der stiller op !

Det er kun døde ting der flyder med strømmen….

“Når du opdager at du er på flertallets side, er det på tide at du stopper op tænker dig godt om”

Frit citeret efter Mark Twain

Er du på udkig efter flere gode citater og en bog der på provokerende vis sætter spørgsmål ved den måde vi indretter vores arbejdsliv på, så køb/lån/læs “4 timers arbejds uge” af Timothy Ferriss

Den fornuftige tilpasser sig omgivelserne, den ufornuftige laver dem om!

- eller forsøger i det mindste

Derfor må alle fremskridt vi opnår tilskrives de ufornuftige der svømmer mod strømmen og fx. påstår at vi har behov for massive reformer i det danske samfund hvis vi skal gå en positiv fremtid i møde.

Vi skal reformere skatte systemet til et simpelt foretagende enhver med indkomst kan forstå: Flad skat, fast bundfradrag – og så er den ikke længere….

Vi skal reformere sundhedsvæsnet så fokus er på forebyggelse istedet for symptombehandling, vi må tage bladet fra munden og kræve at vi alle tager et ansvar for vores eget helbred. Vores læger skal skrive recepter ud på motion og sund mad – og kan vi ikke finde ud at tage det ansvar, så må vi selv betale regningen.
Ændret fokus og meget mere fleksibilitet vil virkelig batte mht at få ressourcer derhen hvor behovet er.

Vi skal reformere dagpleje, børnehaver, folkeskole og højere uddannelser så vores “unger”  får kompetent undervisning der ruster dem til fremtiden, med undervisningmetoder der er up 2 date og med fokus på fx miljø, genbrug, vedvarende energi, IT og højtekologi mm.

Vi skal reformere ældreplejen med respekt og ansvar – selvstændighed til dem der kan og ønsker det, pleje og omsorg til dem der ikke kan selv.

Vi skal reformere arbejdsmarkedet med fuld fleksibilitet – det kunne være at det “grå guld” så ville spytte i med 10 timer om ugen og lære nogle unge føl op.

Vi skal helt enkelt reformere efter devisen “Klare retningslinier og tillidsfuld respekt”

Det er en fantastisk gave for enhver at få et ansvar og vide andre har tillid til én – deri ligger en “gratis” turbolader til de menneskelige maskiner der trækker vores samfunds maskineri.

Vil du arbejde mere og bruge mindre tid på dig selv og din familie ?

Nej vel ? Men det er åbenbart hvad politikerene generelt er overbeviste om, hellere det end at overveje hvorfor reformer er dødhamrende nødvendige ?

Et indlysende eksempel er når 73% af Statens indtægter (455 af 625 mia) i virkeligheden er skat på arbejde.

• Personskat

• Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag
• Moms

Når økonomien strammer og de offentlige ydelser blivere dyrere så er der tilsyneladende kun én løsning til at få flere penge ind, nemlig flere i arbejde og gerne længere arbejdstider og højere pensionsalder.

Men hvor realistisk er det så at få det antal nye skatteydere der skal til ? Hvor realistisk er det at tro vi alle gerne vil arbejde mere hver eneste dag ? Og tillige vil lade os pensionere senere ?

Meget tyder tværtimod på at de fleste af os gerne vil have kortere arbejdsdage, mere tid til familien og tidligere start på pension og otium.

Løsningsmodellen holder ganske enkelt ikke og kommer aldrig til det, så hvis økonomien skal hænge sammen (og det skal den jo) så må følgende ske:

• Ydelserne beskæres: Socialt uacceptabelt !

• Skatten hæves: Helt urealistisk !

Hvilke alternative løsninger har vi ?

• Offentlige institutioner reformeres – nedefra og indefra med viden fra medarbejderne

• Primær fokus er på ydelserne – ikke på kontrol & dokumentation

• Ydelserne fokuseres på nødvendige områder – ikke på at understøtte middelklassen

• Skattesystemet forenkles – det bliver billigere og arbejdskraft frigives

• Sundhedssystemet ændrer fokus fra behandling til forebyggelse, samtidig med at reformer og fleksibiletet indføres – dygtige medarbejdere frigives til andre sundhedsopgaver.

• Uddannelsessektoren udvikles og reformeres, tilføres nye læringsmetoder osv.

• Ældreplejen personliggøres med respekt og ansvar overfor brugerne

For en bæredygtig model har vi ganske enkelt kun én eneste holdbar løsning som kan beskrives som “Græsrods-reformer og Human Integration” – Begreberne dækker de reformer, økonomiske og praktiske tiltag der skal til arbejdsmæssigt og den integration der skal ske mellem samfunds grupper der idag ikke er med i fælleskabet og derfor heller ikke bidrager eller drager nytte af fælleskabet.

Dette er vel at mærke ikke den socialistiske “alle skal være lige” model, men en åben og humanistisk “alle er lige meget værd” model – med lige respekt for alle individer og grupper i vores samfund.

Er du Mors lille dreng…? Professionelt omsorgssvigt, igen….!

Nu er vi alle vågnet op og rystet ud af den misforståelse at systemet fungerer så børnenes tarv tilgodeses på rimelig vis.

Selv politikerne er på banen og bebuder opstramning – ganske som første gang i 1998, da det oprindelige program om Jørn og hans mor skabte en mediestorm om problematikken. Desværre viser statestikken at det ikke er blevet bedre, snarere ringere – det er hvad “10 år senere” programmet minder os om.

Jeg var rystet dengang og er det endnu mere nu, og ikke kun på grund af den aktuelle sag, men på grund af det massive omsorgssvigt der udvises af samfundet som helhed. Hvis alle parter i 1998 havde sat sig for at løse problemerne ordentligt så ville situationen være væsentligt bedre i dag.

Og hvem har så svigtet ? Det har vi alle sammen !

Du og jeg som borgere, politikerne som lovgivere, ledelsen i de offentlige systemer, og de offentligt ansatte der er ansat til at håndtere sager om svigt, forældrene osv.

Der er tale om et symptomatisk billede på et handlingslammet samfundssystem der i den grad svigter, og her drejer det sig ikke kun om tvangsfjernelse af børn, men også Sundhedsvæsenets forkerte fokus på symptombehandling, Uddannelsesinstitutionernes manglende udnyttelse af børn og unges ressourcer, minimal fokus på de såkaldt svage gruppers komptencer så de bedre kan integreres, misforstået satsning på områder vedrørende energi og miljø osv.

Hele vejen rundt har vi opbygget systemer som er blevet til sovepuder – og på samme tid forhindres det at der rent faktisk kan gøres de rigtige ting. Istedet bliver det dyrt og dårligt.

Grundreglen i børneopdragelse: “Faste rammer og masser af kærlighed” kan bruges som løsning.

De faste rammer er et simpelt regelsæt+penge der skaber det rum som fx det sociale arbejde udføres i – men uden overvågning og dokumentationsfacisme og med maximal fokus på formålet med arbejdet.
Kærligheden er den energi og interesse og positivitet som de engagerede ledere og medarbejdere bringer ind i løsningen af opgaverne.

• Vi får ikke løst problemerne før vi indser det massive omssorgsvigt der præger hele vores samfund.
• Vi får ikke et bedre samfund før vi accepterer at vores måde at handle på skal laves om.
• Vi kommer ikke videre før vi reformerer hver eneste af samfundets grundlæggende systemer.

Så det gælder om at vågne op til det ansvar vi har for vores fælleskab og vores fremtid – og ikke lade det hele glide ned i glemmebogen igen når mediestormen har lagt sig.

Helle’s Valg eller Venstreorienteret reform-propaganda…?

Når jeg ser hen over listen så ser jeg faktisk en snert liberalisme og reformvilje, men jeg tror næppe det var HTS’s eller Socialdemokraternes intention – og dog Mette Frederiksen viste jo også en rem af huden med de 9 teser…

* Velfærd eller skattelettelser
Klassikeren fra valgkampen – selvfølgelig vil vi have velfærd – den rigtige af slagsen – den reformerede af slagsen, med fokus på kvalitet istedet for kvantitet som jo er den store misforståelse idag – og brugt korrekt så kan den opgaven godt løses for færre midler på langt sigt, og derved give plads til ikke blot skattelettelser, men reele reformer så vi kan slippe af med den progressive beskatning.

* Milliarder til særinteresser eller ny vækstpolitik
Hvem vil støtte særinteresser ? Nej vel ? men hvad er så vækstpolitik ? …en selvmodsigelse !
Samfundet idag betragter væksten som den nye guldkalv – jeg ville hellere støtte en politik i balance, der udvikler et samfund i balance, der kan skabe økologisk balance, ressource balance, velfærdsbalance osv.

* Større ulighed eller brud med den negative sociale arv
Vi er ikke alle skabt lige eller med lige muligheder, til gengæld er vi alle lige meget værd og skal respektere hinanden som sådan. Med denne respekt og ansvar for hinanden er det vigtigste skridt taget i at genoprette denne negative sociale arv, hvadenten den nu består i ufaglærte forældre med alkoholproblemer, akademikere med følelsesforskrækkelse, rigmænd med større intersse for penge end deres børn, indvandrere med kultur og sprog udfordringer osv.

* Flere parallelsamfund eller helhjertet integration
Hvad går vi efter i DK ? Den amerikanske smeltedigel hvor alle bliver etniske amerikanere med en fortid som italienere, grækere, mexikanere mm. ? eller måske den Canadiske model hvor de forskellige kulturer og etniske grupper både har kontakt med hinanden og lever sit eget liv ?
Hvis premissen er at acceptere demokratiet og Danmarks Riges grundlov så er modellen fløjtende ligegyldig, fokus skal være den “base-line” vi alle bekender os til, så kan man være rød gul eller hvid, muslim kristen eller jøde – det betyder ikke noget – det der betyder noget er en fælles “base-line” + respekt for hinanden.

* Klimakrise eller Danmark som klimaforbillede
En virkelig no-brainer som alle kan bekende sig til… Jo jo vi vil da gerne have en klimakrise !!
Alle danskere og politiske partier over en bred kam støtter vedvarende energi som fremtidig basis – nogle mere intelligent end andre – her er der noget alle kan være fælles om – bare få fingeren ud, vælgerne skal nok støtte jer.

* Overtræk på menneskelige ressourcer eller balance i arbejdslivet
Balancen i arbejdslivet kommer kun med reele reformer i den offentlige sekter som på det ansvars- og respektmæssige plan halter voldsomt bagefter det private. Medarbejdere skal have rammer som de kan være kreative indenfor, de skal have frihed til forvalte til glæde for dem selv og de mennesker de servicerer, de skal være med i processudviklingen. Således opstår balance i arbejdslivet, da stress som bekendt opstår der hvor vi ikke selv har indflydelsen.

* Vidensstagnation eller uddannelsesløft
Hele den samlede uddannelsessektor skal have en kæmpereform – undervisningmetodikkerne er håbløst gammeldags uden hensyn til forskellige læringsformer og intelligenser. Samtidig flygter forældrene fra den social opdragelse som er deres pligt at tilføre deres eget afkom, således at skolernes prioriteter skævvrides. Nummer 1 må og skal altid være læring med socialopdragelse nede på en 3-4 prioritet – det kræver et ansvarsløft hos forældrene og måske et kursus eller to

* Blokpolitik eller styrket folkestyre
Det er vist kun Dansk Folkeparti der syntes om blokpolitik, siden det nu er dem der “bestemmer” – Med mere åbenhed i forvaltningen og de politiske organer + nogle politikere der tør være visionære og stå fast (istedet for at svinge i takt med meningsmålingerne) tja så kommer det helt af sig selv. Men at skifte den blå blok ud med den røde løser jo ikke noget. Jeg ville hellere se en “flerefarvet” koalition af visionære reformivrige politikere der samtidig er globaliseret udadrettede og menneskligt indrettede.

* Stigende forråelse eller medansvar for respekten mellem mennesker.
Medansvar og respekt er store og vigtige ord – som på mange måder går stik imod den traditionelle formynderiske centralstat socialdemkraterne står for. Med velfærdsrettigheder og en mellemklasse med hånden ude for at rage til sig af de offentlige goder er det lidt svært at tage den sidste her særligt serisøst. Den socialdemokratisk funderede velfærdsmodel har skabt en stor klasse af borgere som passivt forventer at få serveret uden at yde selv, det er selve modellen den er gal med, for den opfordrer ikke til at gøre noget selv og turde stå på egne ben – næh så er det bare om at holde sig til og skubbe andre væk så man selv får først.

Jeg syntes det står meget klart at ordene på overfladen har lidt af det rigtige over sig, men kommer til at klinge hult når de kommer fra Socialdemokratisk side – det er de ømme punkter vi har fat i, men et seriøst bud på løsninger ligger i vidrækkende reformer og en markant holdningsændring hos politikere såvel som borgere. Lad os se om strømmen langsomt kan vendes den rette vej….

Velfærdssamfundet har sejret “ad helvede til….”

• Den Evolutionære forsumpning…
• Urmennesket som borger – en fatal succes…
• Velfærdsstatens success – medborgernes katastrofe…

Alle overskrifter kunne bruges om det følgende indlæg som drejer sig om overlevelse på den gode gammeldags facon.

Det er ingen tvivl om at velfærdssamfundet har spændt sig selv til bristepunktet, med alt for mange ydelser, for dyre ydelser, forkerte ydelser, og mangel på ydelser hvor de virkelig burde være.

Hvad er så årsagen og hvordan kunne det gå så galt ?

Rent biologisk og igennem årtusinder har mennesket kun lige overlevet og vi er indrettet så vi tager hvad vi kan få, vi tager de lavest hængende frugter, og vi giver bestemt ikke noget fra os uden kamp – det er mekanismer som har sikret vores overlevelse op igennem historien.

Men mekanismerne er en katastrofe i vores nuværende velfærdssamfund, hvor vi alle betaler skat til fælleskabet men i ligeså høj grad skraber til os igen – resultatet er at der ikke er penge nok til at yde de nødvendige velfærdsydelser, og der er ikke medarbejder-ressourcer nok til at yde de nødvendige services.

Alt er nemt nu, vi har intet at kæmpe for, men masser af fritid, så vi beskæftiger os med følelsesmæssigt medløberi, som fx. indignation mod Jeppe Kofod og efterfølgende godkendelse, eller vælgerstormløb til Ny Alliance og derefter en flugt derfra lige i armene på Villy Søvndal. Vi godtager tomme løfter fra politikere når der er valgkamp, og accepterer stiltiende når politikerne for gud ved hvilken gang løber fra selvsamme løfter. Så shopper vi lidt og stemmer på nogle andre næste gang.

Jeg mener det er ansvarsflugt, men også mangel på politikere med “boller” af stål. Hvis den troløse vælger skal forvandles til den ansvarlige borger, må vi alle (politikere & borgere) gøre en indsats og indse hvad der kan være et rimeligt mål for success.

Vi ønsker jo success, men dyrker den de forkerte steder, i det materielle, som medløber på historier i sladderpressen, som begejstret medlem af Ny Alliance, som støtte til Super-Villy, som selviscenesat lykkelig når vi skal signalere til omgivelserne – men hulheden og flygtigheden i det hele melder sig som hovedpiner, stress og overforbrug af lykkepiller.

Men hvor skal vi så finde vores success-mål ? Jeg tror vi skal lede efter success i de små ting, fx samvær med familien, at hjælpe en ven i nød og se hende blive glad igen, coache en kollega på arbejdspladsen osv. I bund og grund at være uselviske og nærværende – ja så røg det ud af min mund…

Politisk reaktionsevne og reformer kan ikke gennemføres før de velfærdsbulemiske (tak Morten Albæk for det udtryk) middelvælgere fravristes deres tildelte unødvendige goder.
Skal medborgerne lide afsagn skal der helt sikkert være noget andet at sætte istedet. Der skal en mental revolution til der sætter fokus på den ægte velfærd, og realisme nok til at ville give afkald for at få noget bedre.

Reformer og den nødvendige principfasthed skal bunde i åbenhed, respekt og ansvar for alle mennesker i vores samfund uanset socialstatus, politisk observans eller religiøs opfattelse.

Samtidig skal politikerne have visioner og de før-omtalte boller af stål til at føre reformer ud i livet også hvis det umiddelbart ser ud til kunne koste dem magten ved næste valg. Men det ville da være befriende med politiske ledere der siger tingene klart og tydeligt og står ved, selvom det gør ondt nogle gange.

P.S. Hvis I trænger til en opsang af den oplysende slags, så læs Morten Albæks “Nedslag” – den åbenbarer mange af de ømme punkter vi godt ved er der, men ikke rigtig får gjort noget ved

Sund Skolemad i Praxis !

Aftenens udsendelse (1/4-08) viser med entydig klarhed hvor vigtig sund skolemad er.

20% forbedring i konditest og 10% forbedring i skriftlige prøver efter blot 4 dage med sund mad – Det råber til himlene at sund skolemad i hele folkeskolen ikke kom med i dette års finanslov – selvom Ny Alliance  skubbede på var der ikke gehør – rystende….

Som der blev sagt: “Forstil jer sund mad i folkeskolen i de næste 10 år – så vil danske skolebørn være i verdensklasse”

Hvor er de danske politikere der tør stå ved hvad de siger ?

Erstat jeres tomme snak med handling – der er det vi har behov for !

Den STORE “lille” forskel…

Ny Alliance sammenlignes med ny-liberalisme og USA’s neo-liberalister, specielt efter Anders Samuelsen’s udmeldinger i Søndagens udgave af Berlingske Tidende. Dette er misforstået for Ny Alliance står for Social-Liberalisme i ordets oprindelige betyding:
“Balance mellem på den ene side de liberalistiske idealer (som fx privat ejendomsret) og på den anden side statens pligt til at sikre social tryghed og økonomisk stabilitet for alle borgere i samfundet”
En sammenligning med USA’s neo-liberalister er heldigvis skudt meget forbi
Ny Alliance har stadig hjertet på rette sted det hersker der ikke tvivl om (internt ihvertfald).

Men det er tilsyneladende ikke nogen enkel øvelse at være garant for både reformer og social omtanke – og her er netop den STORE “lille” forskel. Der er kun Ny Alliance der tilbyder dette.

Dvs. er du socialdemokrat men savner den rette reformvillighed og økonomisk fornuft så er Ny Alliance en mulighed – som ikke gir køb på den sociale bevidsthed.

Er du borgerlig, men ønsker en social og intergrationspolitik med menneskelighed og fornuft som det centrale, så findes den ligeledes i Ny Alliance – igen uden at give køb på den fornuftige økonomi, og endda med mere reformvillighed end den siddende regering.

Hovedet på sømmet, det er her Ny Alliance skiller sig ud – og det er noget nyt i dansk politik, og det tager selvfølgelig lidt tid at “sælge” den ide – fordi de gamle politikere og de fleste journalister ikke helt har forstået dette nybrud endnu.