Nu er vi alle vågnet op og rystet ud af den misforståelse at systemet fungerer så børnenes tarv tilgodeses på rimelig vis.
Selv politikerne er på banen og bebuder opstramning – ganske som første gang i 1998, da det oprindelige program om Jørn og hans mor skabte en mediestorm om problematikken. Desværre viser statestikken at det ikke er blevet bedre, snarere ringere – det er hvad “10 år senere” programmet minder os om.
Jeg var rystet dengang og er det endnu mere nu, og ikke kun på grund af den aktuelle sag, men på grund af det massive omsorgssvigt der udvises af samfundet som helhed. Hvis alle parter i 1998 havde sat sig for at løse problemerne ordentligt så ville situationen være væsentligt bedre i dag.
Og hvem har så svigtet ? Det har vi alle sammen !
Du og jeg som borgere, politikerne som lovgivere, ledelsen i de offentlige systemer, og de offentligt ansatte der er ansat til at håndtere sager om svigt, forældrene osv.
Der er tale om et symptomatisk billede på et handlingslammet samfundssystem der i den grad svigter, og her drejer det sig ikke kun om tvangsfjernelse af børn, men også Sundhedsvæsenets forkerte fokus på symptombehandling, Uddannelsesinstitutionernes manglende udnyttelse af børn og unges ressourcer, minimal fokus på de såkaldt svage gruppers komptencer så de bedre kan integreres, misforstået satsning på områder vedrørende energi og miljø osv.
Hele vejen rundt har vi opbygget systemer som er blevet til sovepuder – og på samme tid forhindres det at der rent faktisk kan gøres de rigtige ting. Istedet bliver det dyrt og dårligt.
Grundreglen i børneopdragelse: “Faste rammer og masser af kærlighed” kan bruges som løsning.
De faste rammer er et simpelt regelsæt+penge der skaber det rum som fx det sociale arbejde udføres i – men uden overvågning og dokumentationsfacisme og med maximal fokus på formålet med arbejdet.
Kærligheden er den energi og interesse og positivitet som de engagerede ledere og medarbejdere bringer ind i løsningen af opgaverne.
- Vi får ikke løst problemerne før vi indser det massive omssorgsvigt der præger hele vores samfund.
- Vi får ikke et bedre samfund før vi accepterer at vores måde at handle på skal laves om.
- Vi kommer ikke videre før vi reformerer hver eneste af samfundets grundlæggende systemer.
Så det gælder om at vågne op til det ansvar vi har for vores fælleskab og vores fremtid – og ikke lade det hele glide ned i glemmebogen igen når mediestormen har lagt sig.
3 responses so far ↓
Annelise Rasmussen // januar 11, 2009 at 9:47 am |
Omsorgssvigt?
Nej, dette er omsorgssvigt:
Den hårdeste dom
http://video.google.com/videoplay?docid=8630871978917562880
Farlige forklaringer
http://video.google.com/videoplay?docid=-189849684552298933
Farvel Far
http://video.google.com/videoplay?docid=4575261205946850304
bjornkelsen // januar 11, 2009 at 9:06 pm |
Det er bestemt ikke meningen at man blindt skal skride ind og fjerne børn uden relevant vurdering foretaget af professionelle – men passivt at se et barns fremtid smuldre, vel vidende at nogen kan gøres er nærmest kriminelt.
Mht. falske incest anklager så er det ganske alvorligt og selv med en fuldstændig juridisk rensning vil en anklaget nok aldrig være helt renset i andres øjne.
Derfor er de metoder til afhøring af børn der benyttes af yderste vigtighed – børn vil gerne behage og give de voksne ret så hvis ikke der i undersøgelserne er fuldstændig kompetence og professionalisme så kan det gå galt (og det er desværre sket en del gange).
Så for at vende tilbage til det professinelle omsorgssvigt så er der ingen undskyldninger for ikke at skride ind i tide, og når der skrides ind skal det gøres top professionelt – det er klart !
Annelise Rasmussen // januar 27, 2009 at 12:06 pm |
bjornkelsen:
Det er bestemt ikke meningen at man blindt skal skride ind og fjerne børn uden relevant vurdering foretaget af professionelle – men passivt at se et barns fremtid smuldre, vel vidende at nogen kan gøres er nærmest kriminelt.
———–
Dog foregår det dagligt.