Udsyn mod Verden & Handling Lokalt

Ny Alliance Styrket efter Landsmøde !

maj 25, 2008 · Skriv en kommentar

Vi lagde ud fredag aften med en debatcafé hvor værdier og konkrete politikområder blev diskuteret af ca. 160 deltagere og resultatet var at på næsten alle områder pegede debat-resultaterne konsekvent i samme retning:
Ny Alliance står for tolerance, ansvar og det nytænkede, bruddet med fortiden, evnen til at forandre og ikke mindst modet til at gøre det.
Naser Khader summerede det op i hans tale lørdag formiddag som understregede at succes kan opnås selv på områder hvor ingen troede det muligt:
Lad dem bare snakke. Lad dem aflive os i hver en spalte, lad dem kværne med deres:
“Det kan ikke lade sig gøre. Jeres figentræ vil aldrig bære frugt”
Lad dem bare. For vi ved noget i Ny Alliance, de ikke ved.
Vi ved, At vi vil, At vi tør, Og at vi kan.
-
De gennemgående politiske temaer lørdagen igennem var dels reform behov og dels integration. På visse områder savnede enkelte delegerede lidt mere klarhed omkring den sociale profil, at snakken måske blev for meget ny skat og forenklende reformer, men det blev bl.a. slået fast af Naser Khader at citat:
“I Ny Alliance er vi først og fremmest os selv – men aldrig os selv nok. Vi lader aldrig vores medmennesker i stikken. ”
Det social-liberale islæt og ansvaret for vore medmennesker er dermed en solid del af Ny Alliances fundament.
-
Lidt malurt i bægeret er dog pressens udlægning af begivenhederne og stemningen på landsmødet, på trods af tæt på enstemmighed og stærkt fællesskab omkring målsætninger vælger medierne at fokusere på ganske få landsmødedeltageres mere negative tolkning – de forvandler 1 fjer til 5 høns – og hvis vi ellers forudsætter de tilstedeværende journalisters fulde sansers brug sker dette bevidst mod bedre vidende.
-
Ny Alliance har vist styrke ved dels at kunne samle næste 300 delegerede til dette første landsmøde, men i høj grad vist at der i Ny Alliance er både homogenitet og højt til løftet, og ikke mindst vilje til den nødvendige forandring.
Vi vender nu tilbage til vores lokalforeninger og storkredse med mod og lyst til at få løst konkrete problemer med langsigtede mål for øje - og vi inviterer alle med der mener at det samfund vi har idag ikke er tilnærmelsesvis godt nok.

Kategorier: Fremtiden · Landsmøde · Miljø · Politik · Udsyn & Globalisering · ansvar · forandring · integration · liberalisme · ny alliance · reformer · skat · social omtanke · sundhed · uddannelse · velfærd

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar