Regel og lov tyranni – et svagt samfunds støttehjul…

Reglerne er der fordi “vi” ber’ om dem, dvs vi hyler op over enkeltsager der så bekvemmeligt kan lovgives om af de “handlekraftige” politikere. Og samtidig er vi ved at drukne i regler og kontroller og vi hader det som pesten.
#1 Lovgivning pr enkeltsag er overflødig/skadelig lovgivning, men den enkelte sag skal give overvejelser på overordnet plan – og så skal parolen ellers være “tag ansvar og løs problemerne selv”
#2 Kun en utrygt/usikkert samfund har behov for detaillovgivningens “krykker”. Hvor er vores selvværd, hvor er ønsket om at bestemme selv og tage ansvar ?

Men de sidste 30-40 års socialdemokratisering af samfundet har jo lullet os ind i troen på at får vi problemer så skal vi blot række hånden ud, så kommer der nogen og hjælper – istedet for at gøre noget selv. Ikke underligt at det bliver dyrt, og efterhånden som flere og flere får ideen om at plukke de lavest hængende frugter – tja så skrumper ressourcerne ind – i sidste ende kollapser systemet….
Og ja vi har jo selv stemt politikerne ind, og vi er selv med i hylekoret når den enkelte meget omtalte og helt sikkert uretfærdige sag er fremme – og så er endnu en lov skabt, endnu en belastning af det offentlige er lagt til, og imorgen er der en ny uretfærdig sag.

Kort sagt: så længe vi ikke kan cykle uden støttehjul og vi end ikke tør afmontere dem, så kommer vi heller aldrig nogensinde til at lære at cykle rigtigt – og da slet ikke vinde tour de france.