i P1 formiddag plæderede Mette Frederiksen for sin 10′ende tese nemlig definitionen af danskhed – ganske sikkert for at erobre noget tabt terræn tilbage fra Dansk Folkeparti.
Et smukt og ædelt indlæg for den åbne danskhed istedet for den lukkede (angste) danskhed – det kan jeg kun være enig i. Den åbne danskhed er bestemt i tråd med en liberal grundholdning.
Men når Mette Frederiksen hævder at 100 % lige adgang til første pladsen i køen for enhver i et fuldt betalt offentlig sundhedsvæsen så kan opnås er en anden sag. Desværre er midlerne ikke uudtømmelige, og da slet ikke som de forvaltes idag. Der kan ikke skabes et system uden prioritering og hvor ingen må vige pladsen for andre, med mindre vi altså har Mikkel og Guldkortet på vores side. Desværre er det en utopi (smukt men umuligt).
Måske er dét forskellen på en Socialdemokrat og en Liberalist ? Liberalisten udøver det muliges kunst hvorimod Socialdemokraten bruger hele bankkontoen på noget der aldrig vil realiseres ?
Enighed kunne vi dog finde i at Sundhedsvæsnet skal bestå af 2 ting i fremtiden, et toptunet akutberedskab og resten bruges til forebyggelse som absolut primær fokus.
Da jeg forsigtig hentydede til et regions/folkemøde i Kalundborg hvor mange borgere gerne ville gå hårdere til værks imod patienter der ikke forstod at forvalte deres livsstil med belastning af sundhedssektoren til følge – altså lidt firkantet at vi alle er medskyldige i vores egen sundhedstilstand så ville Mette ikke være med længere og tiden randt desværre ud da klokken blev 10.00
Mette trak et exempel frem hvor man fx ved at cykle ud en dag og blev kørt ned så selv var skyldig, men sådan et exempel er jo AKUT, og ikke resultat af en længerevarende “misbrug”. Men hvis patienter der får udskrevet sund kost og motion stadig ikke kan forvalte dette på forsvarlig vis – så bør en kontant egenbetaling af sundhedsvæsenets ydelser være helt på sin plads.
Kort sagt om sundhedsvæsnet: Akut beredskab til alle på lige vilkår, derefter et krav om selvansvarlighed og forebyggelse – bruger du ikke systemet forsvarligt så må du selv betale.
Kort sagt om danskheden: Den er åben, den er selvstændig, den er til for alle som vil acceptere det demokratiske princip vores stat er bygget på, den er ytringsfrihed, den er gensidig respekt.
5 kommentarer so far ↓
Annelise Rasmussen // januar 11, 2009 at 10:00 am |
Der er jo ikke den store jordforbindelse der:
ÅBENT BREV TIL METTE FREDERIKSEN.
Hvor groteske skal dine overgreb på uskyldige børn være, før du selv kan høre, eller dine partifæller stopper dig?
FORÆLDRE TIL ANBRAGTE BØRN BESTEMMER SELV, HVOR LÆNGE BØRNENE SKAL VÆRE HJEMMEFRA, siger du.
Tror du selv på den? Kan forældre virkelig frit forlange misrøgtede børn hjem, endsige blande sig i deres forhold?
Hvornår mon den lov er indført, og hvornår træder den i kraft?
Ved du ikke, at kommunerne smider børn på gaden selv efter mange års indespærring og vanrøgt udelukkende af økonomiske årsager?
6 BØRN MISRØGTES HVERT ÅR TIL DØDE, siger du.
Glemmer du ikke at fortælle, at de fleste allerede ER i myndighedernes varetægt?
DANMARK HAR VALGT DEN ALLERDYRESTE LØSNING, siger du.
Det er desværre sandt. En almindelig fremskrivning fortæller, at Danmark i 2010 vil bruge 30 – 40 MILLIARDER til særlige foranstaltninger for børn (næsten udelukkende anbringelser).
Hvad får vi så for alle de milliarder.
Vrede, fortvivlelse og bitterhed fra de familier, der brutalt ødelægges.
De børn, der har været i myndighedernes søgelys, ender som samfundets absolutte bærme. Sådan har myndighederne skaltet og valtet med børnene og deres kære og med de betroede skattemidler.
Tidligere anbragte ender som voksne stort set som kriminelle, psykisk og fysisk syge, uden uddannelse, uden social kompetence, uden venner, uden familie, uden selvværd. Ensomme og fortabte, uhyggeligt ofte som selvmordere.
Selv såkaldt ”forebyggende tiltag” viser sig at have negativ indflydelse.
Hvis du evnede at læse SFIs talrige rapporter, ville du vide alt dette.
KOMMUNER SKAL BELØNNES FOR AT TAGE BØRNENE TIDLIGT, siger du.
Har du heller ikke læst, at jo tidligere børn tages fra deres forældre, des værre går det dem?
Vil du belønne offentlig misrøgt i forhold til dens grovhed?
Jo værre, des bedre?
VI KAN REDDE BØRN FRA EN MEGET GRUM SKÆBNE, siger du.
Det er så sandt, som det er sagt.
Lidt almindelig opmærksomhed vil fortælle om det børnehjem på Jersey, hvor børn gennem mange årtier er tortureret, seksuelt misbrugt og endda dræbt af børneværnsbødlerne.
Er det den skæbne, du vil redde danske børn fra?
I så fald er der nok at tage fat på.
I lighed med de anbragte engelske børn er de danske også overladt til opbevaringsstedernes nåde og unåde.
Du ved eller burde vide, at i 80 % af disse børnefængsler voldtages børn uden nogen griber ind.
Du ved eller burde vide, at anbragte børn systematisk oplæres i prostitution.
Du ved eller burde vide, at anbragte børn ofte nægtes skolegang.
Du ved eller burde vide, at anbragte børn udsættes for vold, forhånelse, ulovlig indespærring og tillært hjælpeløshed.
Du ved eller burde vide, at hverken børn eller forældre får nogen som helst hjælp.
Du ved eller bør vide, at mishandlede børn vil kommunerne ikke vide af. De er for besværlige.
Du ved eller burde vide, at ubeskyttede børn tiltrækker pædofile og psykopater.
Du ved eller burde vide, at arbejdssky elementer finder det belejligt at tage et plejebarn i stedet for at arbejde.
Du ved eller burde vide, at de fleste anbringelser foretages vilkårligt og savner både grundlag og formål. I dag hørte vi i Ret og pligt om et spædbarn, der var tvangsfjernet fra gode, fornuftige forældre, som desværre var handicappede, FOR DE KUNNE JO KOMME TIL AT KØRE DEN LILLE OVER MED DERES KØRESTOLE.
I sandhed en grum skæbne, der truer danske børn!
Du ved eller burde vide, at dansk praksis med at bortføre og indespærre sagesløse børn strider alvorligt mod de konventioner, Danmark har ratificeret, og at andre stater er dømt for langt mindre grove indgreb.
Du ved eller burde vide, at der ingen reelle klagemuligheder findes for hverken børn eller forældre.
Du ved eller burde vide, at danskere bevidst bliver holdt borte fra Menneskeretsdomstolen.
Du ved eller burde vide, at Danmark nægter at implementere konventionen om barnets rettigheder i dansk lov. Hvorfor mon?
Du ved eller bør vide, at Folketinget nægter hårdnakket at definere, hvad der forstås ved barnets bedste. Hvorfor mon?
Du ved eller bør vide, at kommunerne hver dag overtræder forvaltnings- og retssikkerhedslov på det groveste. Hvorfor må ingen stilles til ansvar?
Du ved eller bør vide, at vor ytringsfrihed og selvbestemmelsesret knægtes alvorligt og lovstridigt. Hvorfor billiger og forstærker du den tendens?
Måske du burde se filmen Sudden Fury, der sendes på Hallmark.
Du kunne muligvis også læse og høre beretningerne fra de misrøgtede og mishandlede børn.
DE RODLØSE BØRN SKAL MULIGVIS HAVE LOV AT SE DERES FORÆLDRE SENERE I LIVET, siger du.
Hvorfor er det så vigtigt for dig på en gang at bortskære børnenes rødder og amputere deres vinger?
Skal det være mantraet for dit skrantende parti?
I så fald er jeg bange for, Socialdemokraterne må nøjes med børnemafiaens stemmer.
Har slet ingen i partiet overvejet, at det ville være meget bedre at hjælpe fattige forældre end at ødelægge deres hjem og børn. At give alle børn gode skoler, legepladser og institutioner og penge til mad , tøj og en smule fritid og ferie?
Hvad er formålet med at straffe såkaldt truede børn? Alle børn er vel truede – af sygdom, fattigdom, trafik, pædofile, vold- og særlig af gale politikere?
Indskrænk jer venligst til at anbringe de børn, der udsættes for vold eller alvorlig misrøgt i hjemmet og giv til gengæld dem muligheden for en anstændig barndom.
De forståensigpåere, der på den måde bliver uden offentlig overførselsindkomst, kan så passende indgå i arbejdsstyrken til gavn for landet.
Hvornår er barndommen blevet så truende for staten, at den anses for en sygdom, der må bekæmpes med alle midler?
Hvis du virkelig har kendskab til børn der tæskes hver dag, så må du indberette deres opholdssteder til de sociale myndigheder.
Undladelse af dette er strafbart.
med venlig hilsen
Annelise Rasmussen – Else Sommer
http://www.borgerdebat.dk
Annelise Rasmussen // januar 11, 2009 at 10:07 am |
http://www.sfi.dk/sw57913.asp
Den socialpolitiske debat er væk
Interview med Palle Simonsen af Ulla Haahr
I anledning af SFI´s 50 års jubilæum gør SFI´s bestyrelsesformand Palle Simonsen status: SFI´s viden er vigtigere end nogensinde, men politikerne bruger ikke den viden tilstrækkeligt. Den socialpolitiske debat er væk, lyder det i en bredside fra den tidligere socialminister.
”SFI er vigtigere end nogensinde, fordi der er brug for viden om, ikke mindst hvordan de udsatte grupper har det.” Sådan lyder det kort og kontant fra Palle Simonsen, bestyrelsesformand for SFI igennem de sidste 10 år.
Dermed har han også sat præmissen for interviewet, der skal handle om hans syn på SFI´s rolle nu – efter i 50 år at have lavet analyser og udredninger om social- og beskæftigelsespolitiske tiltag og undersøgelser til reformer på velfærdsområdet. For Palle Simonsen er det – stadig – en vigtig opgave at skaffe viden om de udsattes grupper. Det er derfor, SFI er til – og derfor at det er problematisk, når den viden, SFI leverer, ikke bliver brugt tilstrækkeligt af det politiske system.
”Politikernes dispositioner bliver ofte præget af øjebliksbilleder, af en sag et eller andet sted. Så bliver alle dybt forargede og mener, at nu må der gøres noget, hvorefter der ikke sker særlig meget. Når det kommer til stykket, mener jeg ikke, at politikerne bruger den viden, SFI producerer, ” siger Palle Simonsen.
Han mener, at det især hænger sammen med den måde, politikere prioriterer opgaverne på. Det er en klar tendens til, at middelklassen – med de mange vælgere – bliver tilgodeset og peger på et konkret eksempel: Sidste år prioriterede et politisk flertal at forhøje børnetilskuddet, og taksten for pasning i daginstitutioner blev nedsat. Begge tiltag som alle børnefamilier fik glæde af.
”Men når det handler om en lavere takst for pasning, må man sige, at vi i dag har nogle udmærkedes fripladsregler, som tilgodeser mennesker med lav indkomst. Og så er det, man må spørge: Hvorfor skal der bruges penge på de to områder på et tidspunkt, hvor der helt åbenbart er meget store problemer med de anbragte børn?”
En skamplet for vores samfund
Det er et emne, der optager bestyrelsesformanden: De anbragte børn.
”Det er en skamplet på vores samfund, at de 14.000 børn i Danmark, der er anbragte hos plejefamilier eller på døgninstitutioner i mange tilfælde ikke får den støtte, de har brug for. Det er dybt alvorligt. Mange af dem kan potentielt ende i en kriminel løbebane, men i stedet for at forbygge dette, så bruger man mere tid til at finde ud af, hvordan man skal straffe dem, der begår kriminalitet i dag. Man burde i stedet tage fat på disse børns problemer, mens de er små – og undgå den kriminelle levevej,” lyder bredsiden fra den tidligere politiker til de nuværende.
Annelise Rasmussen // januar 11, 2009 at 10:09 am |
Hvorfor anbringer vi børn udenfor hjemmet? Er det for at hjælpe børnene? Er det for at kunne sige til os selv, at vi da har forsøgt? Eller er det noget helt tredie?
Jeg har altid troet på at formålet med anbringelser af børn udenfor hjemmet var at hjælpe dem. Men nu har jeg fundet nogle ret chokerende oplysninger om, hvordan det faktisk går med børnene efter anbringelsen.
Det finder jeg i den såkaldte “Forløbsundersøgelse”. Man følger alle børnene der er født i 1995, som bliver anbragt udenfor hjemmet. Man analyserer deres livskvalitet efter en såkaldt SDQ-skala, hvor anbringelsesstedet, lærere osv beskriver barnets funktionsevne på en række områder. Det er meningen at de anbragte børn skal følges indtil voksenalderen for at lære mere om, hvad der virker og hvordan? Det er Social Forsknings Instituttet (SFI) der står for undersøgelsen, så kvaliteten burde være i orden.
Den anden rapport i forløbsundersøgelsen er netop udkommet http://www.sfi.dk/sw61966.asp Det vil sige, at vi nu kan se, hvordan børnene der både var anbragt i 2003 og 2007 har udviklet sig i perioden
Hvorfor bliver I ved, når det er direkte imod børnenes tarv.
Følg dog lidt med.
SFI forsker ikke for sjovs skyld.
Vh
Annelise Rasmussen
Rødemosevej 11
4682 Tureby
bjornkelsen // januar 11, 2009 at 9:31 pm |
Vi kan ligesågodt indse med det samme at de politiske kræfter der er ved magten desværre agerer på enkeltsager og med forhastet velvilje så resultaterne kommer i from af dårligt gennemtænkte hovsaparagraffer.
Der mangler grundigt gennemtænkte reformer således at det forebyggende arbejde prioriteres uendeligt meget højere end idag – det forbyggende arbejde skal sikre at 80-90 % at de børn der idag anbringes udenfor deres biologiske famile slet ikke ender i en situation der kræver det.
Forældrene skal hjælpes inden de får børn så udgangspunktet for de “svageste” er langt bedre. Hvor der opstår problemer skal der skrides tidligt ind med forebyggelse så kursen kan rettes op osv. osv.
Problemet med tidlig tvangsfjernelse idag er ikke at dette således er en effektfuld lykkelig løsning – nej det er en sidste udvej i en situation der skulle have været undgået.
Den socialdemokratiske samfundsmodel er desværre forankret i at systemet automatisk skal sørge for os og det ubehagelige skal fjernes fra dagens lys så vi alm. mennesker ikke skal bekymre os om det.
Men det er jo netop her vi skal ændre på status quo – #1 sørg for en ordentlig forebyggende social indsats, alle mennesker har værdier og styrke, borgere skal ikke umyndiggøres fordi de ikke passer ind i “skabelonen”
#2 alle os alm mennesker skal være os bevidst at VI har et ansvar – vi kan ikke overlade det til systemet
#3 politikerne skal for en gangs skyld investere i fremtiden istedet for at sikre deres egne taburetter.
For vi har den nødvendige viden for at gøre det godt indefor det sociale, miljøet, uddannelser, energiressorcer osv.
Vi kunne ønske os at politik har en indbygget retningssans imod det retfærdige samfund, som er åbent og ærligt – men desværre kanaliseres ressourcerne i samfundet ikke imod dette ædle mål – tværtimod bruges alt for megen energi på bevaring af magtstrukturer og mandater – og så skal det “fede” stemmesegment selvfølgelig “pleases”.
Og derfor skal alle os i dette segment være vores ansvar bevidst, bryde skabelonen, og få indsat et anderledes visionært lederskab.
Men hvem “fanden” (undskyld udtrykket) skal vi så stemme på ?
Annelise Rasmussen // januar 11, 2009 at 10:05 pm |
Tja, hvis politikere kunne lære at holde hvad de lover, så var det lidt enklere.
Men der skal vist helt nye boller på suppen, før der sker forandringer til det gode og der skal andre melodier spilles hvis disse tvangsfjernelser skal holde nogenlunde nede.
Som det er nu tror de fleste nemlig at alle fjernelser er velbegrundede. Det er de så langt fra, men alle disse uunderbyggede fjernelser er med til at optage resurserne for dem der virkelig er nødvendige og som så overses.
Mange tvangsfjernelser burde aldrig há fundet sted.
Karen Jespersen gjorde det allerede i 1999 muligt at fjerne børn uden at begrunde hvorfor og den politik er hun snedig nok til at fastholde, om hun så skal skifte parti. Det har vi jo set.
Magtsyge mennesker bør ikke være politikere, men det er jo sådan de fleste ender alligevel.