Friheden til at gøre hvad vi har lyst til, frihed fra økonomiske bånd, kulturelle bånd, religiøse bånd ,sociale bånd og historiske bånd – hvem ønsker sig ikke dén frihed ? – og tror vi på det kan lade sig gøre ?
Den korte version:
Ja – vi ønsker det alle sammen, Ja – det kan lade sig gøre, Ja – det kræver en stor beslutning, for vi skal nemlig prioritere benhårdt og satse mere på indre velfærd istedet for den ydre velfærd. Vi skal have klare simple samfundsregler i Danmark der tilgodeser det enkelte menneskes mulighed for at realisere sine drømme – men inden vi kommer så langt skal der et langt sejt træk til.
Vi skal fremover være proaktive og forebyggende, istedet for reaktive og populistiske. Vi skal forme samfundet så det bliver bæredygtigt på alle områder, lige fra socialpolitik over miljøet til udenrigsområdet.
Det vil kræve mod at få forandringerne igennem, og vi skal alle være med. På den politiske front er Ny Alliance et friskt pust og jeg vil selv skubbe på det bedste jeg kan – for omkostningerne ved ikke at gøre noget bliver alt alt for store.
Mere baggrund:
Muligheden foreligger i det rige samfund vi har, men vi skal aktivt tage kampen op for at opnå friheden. Den kommer ikke af sig selv, den kommer hvis vi tager ansvar for vores eget liv, viser andre respekt, yder en indsats for at realisere et liv i balance for os selv, vores familie, vores lokalsamfund, vores region, vores land, vores kontinent, vores klode.
Hvad er omkostningerne ? Velfærd koster penge hører vi, mere velfærd koster flere penge, men spørgsmålet må melde sig om vi har brug for mere af den kendte ydre velfærd, eller om den velfærd det drejer sig om er den indre velfærd.
Hvad er forskellen ? – Der ligger et plejehjem på Frederiksberg, hvor beboerene lever som en slags familie med plejere og ledere der er ægte engagerede. Beboerne er glade, deres pårørende er glade, medarbejderne er glade, omkostningerne er ikke højere end på andre plejehjem, men de må fx leve med bad & toilet på gangen. Velfærdsrettigheder vil diktere at nedlægge plejehjemmet, bygge et nyt med bad og toilet på hvert værelse, men det koster mange penge og tilfører intet på den indre velfærdskonto.
Vi må være bevidste om hvad vi vil med vores samfund, så vi kan åbne for hver enkelt borgers frihed til at vælge den tilværelse de har lyst til (uddannelse, familie, arbejde, fritid osv.) Jeg vil sammenligne med familiens husholdningsøkonomi: Hver eneste ting vi gerne vil koster noget, derfor er det klart at vi ikke alene må prioritere, men aktivt vælge det der virkelig betyder noget for os – og dermed vælge mange andre ting fra. Vi kan ikke få 50” fladskærm og samtidig tage 14 dage til sydspanien – måske var en tur til Bornholm og extra tid til ungerne en endnu bedre løsning.
Præcis samme billede tegner sig for vores velfærdssamfund, idag er omkostningerne høje og kvaliteten middelmådig, og de arbejdende borgere der via betalt skat bidrager økonomisk bliver færre som tiden går – dvs. modellen er ved at lide et solidt knæk. Den megen snak om extra hænder er i min optik omsonst, virkeligheden er at vi ikke får flere til at bidrage til økonomien – slet ikke nok til at det batter noget. Det er ensbetydende med at vi – med rettidig omhu – må reagere nu, med aktive valg af de velfærdsydelser der betyder noget i det lange løb, og aktive fravalg af frynsegoder, tilranede rettigheder, og nyttesløse bidragsordninger.
Vi må vælge uddannelse, infrastruktur, fleksibelt arbejdsmarked, forebyggende social og sundhedssystem, nærværende pleje, og permanent proaktiv handlemåde på alle områder – fremfor stive ineffektive systemer, pacificerende overførselsindkomster, socialt opdragende folkeskole, børnechecks & efterløn og andre “rettigheder” til de rige, reperation af livsstilssygdomme betalt af staten, konstant reaktiv handlemåde på mange områder fx. forureningsoprydning, et presset sundhedssystem, og overfor socialt belastede og andre marginaliserede grupper.
Det kræver mod og mandshjerte at lave om på det vi har, så vi kan få noget bedre. Der skal laves om på udlændinge/flygtninge politik, miljøpolitik, skattepolitik, undervisningspoltik, socialpolitik, udenrigspolitik – og vi har en enestående mulighed på den politiske front i Ny Alliance http://nyalliance.dk/group/politik , og personligt vil jeg presse på i hver eneste situation der byder sig, for at få den nødvendige forandring igennem – for omkostningerne ved ikke at gøre noget bliver alt alt for store.
Det har hele tiden været det samme parti jeg ville stemme på, intet har rykket mig da jeg har sat mig grundigt ind i politiken, og selv mener at med de rigtige beslutninger nu, så har Danmark rige muligheder for at bevare et godt velfærdssamfund i mange mange år.
