Udsyn mod Verden & Handling Lokalt

Entries categorized as ‘integration’

Liberal Alliances Sociale Profil – fra Folketingets netavis Alting.dk

september 18, 2008 · Skriv en kommentar

Interview med Anders Samuelsen d 17/9-2008

Velfærdsstaten har spillet fallit
“Lige nu er velfærdssamfundet kun for dem, som selv kan klare sig, og som er en del af fællesskabet. Og som det er lige nu, så er der 700.000 mennesker, der står uden for fællesskabet. Og det er simpelthen ikke godt nok. Og der har vi altså en kerneopgave, som jeg ser det. For det skal der tages hånd om. Der er for eksempel alt for mange på overførselsindkomst,” siger Anders Samuelsen, der svarer uden et øjebliks tøven, da han bliver spurgt, om han mener, at den nuværende velfærdsstat har spillet fallit:”Ja, det mener jeg bestemt, at den har. Det er også derfor, vi mener, at der er behov for en generel debat om velfærdsstaten,” forklarer han.

Velfærd handler om prioritering
At Liberal Alliance går imod den politiske strøm på en lang række områder er ingen hemmelighed. Det gælder også på det socialpolitiske område. Det skal ikke bare handle om, hvem der nu kan give 500 kroner mere. Når der er 700.000, som er uden for fællesskabet, så er det ikke nok, at man laver lappeløsninger. Så er man altså nødt til at se på de generelle strukturer.”

Den enkelte skal være socialt ansvarlig
Foruden et generelt opgør med den nuværende måde at tænke velfærd på efterlyser Anders Samuelsen også, at den enkelte borger bliver bedre til at vise social ansvarlighed. “Med et personligt ansvar følger også et medmenneskeligt ansvar,” påpeger Anders Samuelsen, der netop selv er blevet støtteperson for en ung knægt, der for nylig var ved at tage en overdosis narkotika.  “Jeg gør det jo først og fremmest, fordi jeg gerne vil hjælpe drengen. Det er ikke en, som jeg er i familie med, men det er en fra den egn, hvor jeg kommer fra. Og når man møder et menneske, som rækker hånden ud for at få hjælp, så synes jeg, at man har pligt til at hjælpe,” understreger Anders Samuelsen og tilføjer afslutningsvis: “Bare fordi man er liberal, betyder det ikke, at man har nok i sig selv.” (min fremhævning)

Kategorier: Fremtiden · Politik · ansvar · forandring · integration · reformer · social omtanke · velfærd

Den Magiske Politiske Formel ?

juli 20, 2008 · Skriv en kommentar

  • Tillid & respekt mellem medarbejdere og ledelse.
  • Bredere politisk samarbejde for Danmarks fremtid.
  • Forbedret integration og støtte til dem der gerne vil, men ikke kan.
  • Offentlige reformer med ansatte, ansvar og arbejdsopgaver i centrum.
  • Mere liberal økonomi med styrket socialt engagement.
  • Åben og nytænkende politik skal afløse forandringsangst og “vi er os selv nok”

Hvis man giver sig tid til at tænke over det (men hvem har dog det i vores pulserende liv ?) så ser ovenstående måske ikke så tosset ud.

Spørgsmålet er så hvorfor vi generelt er UTILFREDSE med de politikere vi selv har valgt ind og i særdeleshed med de beslutninger de tager ?

Svaret er nok at vi ligger som vi selv har redt, dvs. krydset er simpelthen sat uden den fornødne overvejelse – vi har travlt, men det er ikke hér vi skal spare – det er trods alt begyndelsen på vores fælles fremtid det drejer sig om :-)

Vi skal have tiltro til dem vi stemmer ind, de skal have et kompetent bagland at trække på, og sidst men ikke mindst så skal politikken præsenteres i form af åbenlyst nødvendige lokale aktiviteter der til enhver tid er forankret i langsigtede mål omkring sundhed, arbejdsmarked, miljø, børnehaver/skoler, ældrepleje, infrastruktur og udvikling.

Kategorier: Fremtiden · Miljø · Politik · ansvar · arbejdsmarkedet · forandring · integration · kelsen · liberalisme · ny alliance · reformer · social omtanke · sund skole · sundhed · uddannelse · valg · velfærd

Lad dem bare snakke og forsøge at aflive os!

maj 30, 2008 · Skriv en kommentar

Som formænd for lokalforeningerne for Ny Alliance i Køge og Stevns, og netop hjemvendt fra partiets første Landsmøde i Mols Bjerge, glæder vi os over at opleve et fremtidsrettet og viljestærkt parti, der har mod, vilje og hjerte til de nødvendige forandringer med forenklende reformer, tolerance, højt til loftet og en grøn og social-liberal politik.
-
Trods mere end almindelig turbulens igennem det sidste års tid, hvor rygterne igen og igen har svirret om partiets snarlige død, så er det ikke lykkedes hverken skeptikere eller medier at få aflivet Ny Alliance. Faktum er, at Ny Alliance stadig er i live, og endda væsentlig styrket efter det første Landsmøde, som netop er blevet afholdt den 24. maj, med knapt 300 medlemmer og organisationsfolk fra hele landet.

Landsmødet var en milepæl, hvor partiets leder Naser Khader sagde:
“Lad dem bare snakke. Lad dem forsøge at aflive os i hver en spalte, lad dem
kværne og sige, at vi ikke kan lade sig gøre”
og understregede, at succes kan opnås selv på områder hvor ingen troede det muligt.
I talen slå han også fast, at Ny Alliance tror på, at ved at vise tillid til borgerne, større tillid til de offentligt ansatte, så svarer borgerne og de offentligt ansatte igen med at tage et større personligt ansvar – både for sig selv og for de fælles værdier. Ny Alliance vil give borgerne større råderet over deres egne penge, over deres egen dagligdag og over deres egen fremtid. Et samfund hvor frihed og ansvar går hånd i hånd og hvor vi tager hånd om de som ikke kan selv og hvor vi aldrig lader vores medmennesker i stikken.
-
I vores lokalforeninger betyder det netop overståede landsmøde, at vi nu for alvor kan rette næsen mod det kommende kommunalvalg, for at få Ny Alliances værdisæt, politik og holdninger bragt helt ud i nærmiljøet hvor vi lever og bor. Her skal også være plads til højt til loftet, tolerance, frisind, nytænkning og forandringer – og hvor vi er os selv, men aldrig os selv nok, som Naser Khader sagde på landsmødet. Vi ønsker et åbent, venligt og attraktivt samfund.
mvh
Bodil Sø, formand for Ny Alliance i Køge
Bjørn Kelsen, formand for Ny Alliance på Stevns
(Indlæg sendt til Lokalaviserne i Køge, Faxe og Stevns)

Kategorier: Fremtiden · Landsmøde · Miljø · Politik · Udsyn & Globalisering · ansvar · forandring · integration · kelsen · liberalisme · ny alliance · reformer · skat · social omtanke · velfærd

Ny Alliance Styrket efter Landsmøde !

maj 25, 2008 · Skriv en kommentar

Vi lagde ud fredag aften med en debatcafé hvor værdier og konkrete politikområder blev diskuteret af ca. 160 deltagere og resultatet var at på næsten alle områder pegede debat-resultaterne konsekvent i samme retning:
Ny Alliance står for tolerance, ansvar og det nytænkede, bruddet med fortiden, evnen til at forandre og ikke mindst modet til at gøre det.
Naser Khader summerede det op i hans tale lørdag formiddag som understregede at succes kan opnås selv på områder hvor ingen troede det muligt:
Lad dem bare snakke. Lad dem aflive os i hver en spalte, lad dem kværne med deres:
“Det kan ikke lade sig gøre. Jeres figentræ vil aldrig bære frugt”
Lad dem bare. For vi ved noget i Ny Alliance, de ikke ved.
Vi ved, At vi vil, At vi tør, Og at vi kan.
-
De gennemgående politiske temaer lørdagen igennem var dels reform behov og dels integration. På visse områder savnede enkelte delegerede lidt mere klarhed omkring den sociale profil, at snakken måske blev for meget ny skat og forenklende reformer, men det blev bl.a. slået fast af Naser Khader at citat:
“I Ny Alliance er vi først og fremmest os selv – men aldrig os selv nok. Vi lader aldrig vores medmennesker i stikken. ”
Det social-liberale islæt og ansvaret for vore medmennesker er dermed en solid del af Ny Alliances fundament.
-
Lidt malurt i bægeret er dog pressens udlægning af begivenhederne og stemningen på landsmødet, på trods af tæt på enstemmighed og stærkt fællesskab omkring målsætninger vælger medierne at fokusere på ganske få landsmødedeltageres mere negative tolkning – de forvandler 1 fjer til 5 høns – og hvis vi ellers forudsætter de tilstedeværende journalisters fulde sansers brug sker dette bevidst mod bedre vidende.
-
Ny Alliance har vist styrke ved dels at kunne samle næste 300 delegerede til dette første landsmøde, men i høj grad vist at der i Ny Alliance er både homogenitet og højt til løftet, og ikke mindst vilje til den nødvendige forandring.
Vi vender nu tilbage til vores lokalforeninger og storkredse med mod og lyst til at få løst konkrete problemer med langsigtede mål for øje - og vi inviterer alle med der mener at det samfund vi har idag ikke er tilnærmelsesvis godt nok.

Kategorier: Fremtiden · Landsmøde · Miljø · Politik · Udsyn & Globalisering · ansvar · forandring · integration · liberalisme · ny alliance · reformer · skat · social omtanke · sundhed · uddannelse · velfærd

Slip Danmark fri…!

maj 8, 2008 · Skriv en kommentar

Se Naser Khaders indlæg fra d. 7/5 – Ny Alliances 1 års dag.

Ny Alliance tør tale om de nødvendige reformer og vi tør tage debatten, for vi mener det seriøst med de langsigtede visioner for et frit Danmark :-)

Kategorier: Fremtiden · Politik · Udsyn & Globalisering · ansvar · forandring · integration · kelsen · liberalisme · ny alliance · reformer · skat · social omtanke · velfærd

En Forbruger er en Borger uden Ansvar…!

maj 8, 2008 · Skriv en kommentar

På Ny Alliances fødselsdag var jeg heldig at slippe gennem nåleøjet til P1 Formiddag i diskussionen om hvorfor vi i Danmark efterhånden er blevet forbrugere af offentlige ydelser istedet for at være borgere.

Den væsentlige forskel på en forbruger og en borger er at forbrugeren er fuldstændig uden ansvar for ydelsen eller hvordan den er kommet til verden – kan vi ikke lide den så går vi et andet sted hen (de kan de ressource stærke ihvertfald gøre).

Som Borger er der derimod indbygget ansvarlighed og den er grundlaget for udvikling, motivation og engagement.

Manglen på ansvarligheden dækker alle sider af det trekantede bord: Politikerne, de offentligt ansatte og modtagere af ydelserne.

Med ansvarlighed følger tillid og respekt – og har den offentlige ansatte ikke tillid og respekt fra sit system kan opgaverne simpelthen ikke løses godt nok.
Tilsvarende har modtagerne af ydelserne ikke ansvar til at forvalte og deltage aktivt er opgaven ligeledes svært at få til at lykkedes.

Og den nuværende Regerings metode med kontrolhysteri og dokumentationsoverflod gavner ikke på tillidskontoen.

Kære politikere I må frem i skoene og tænke visionert – systemerne skal reformeres indefra med de kræfter der kender problemerne bedst. Som borgere skal vi vælge de politikere der TØR, og selv vise ansvar hele vejen rundt.

Så kan vi måske komme ud at den pacificerende og umynddiggørende hængedynd vi er havnet i gennem de sidste 30 år – et system der er bygget (efter gode intentioner) til at hjælpe men som stille og roligt fratager enhver det kommer i berøring med ansvar, engagement og motivation.

Det er ikke så underligt vi nu er sure forbrugere der stiller krav, istedet for aktive borgere der stiller op !

Kategorier: Fremtiden · Politik · ansvar · arbejdsmarkedet · forandring · integration · kelsen · liberalisme · ny alliance · reformer · social omtanke · velfærd

Vil du arbejde mere og bruge mindre tid på dig selv og din familie ?

april 29, 2008 · Skriv en kommentar

Nej vel ? Men det er åbenbart hvad politikerene generelt er overbeviste om, hellere det end at overveje hvorfor reformer er dødhamrende nødvendige ?

Et indlysende eksempel er når 73% af Statens indtægter (455 af 625 mia) i virkeligheden er skat på arbejde.

  • Personskat

  • Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag
  • Moms

Når økonomien strammer og de offentlige ydelser blivere dyrere så er der tilsyneladende kun én løsning til at få flere penge ind, nemlig flere i arbejde og gerne længere arbejdstider og højere pensionsalder.

Men hvor realistisk er det så at få det antal nye skatteydere der skal til ? Hvor realistisk er det at tro vi alle gerne vil arbejde mere hver eneste dag ? Og tillige vil lade os pensionere senere ?

Meget tyder tværtimod på at de fleste af os gerne vil have kortere arbejdsdage, mere tid til familien og tidligere start på pension og otium.

Løsningsmodellen holder ganske enkelt ikke og kommer aldrig til det, så hvis økonomien skal hænge sammen (og det skal den jo) så må følgende ske:

  • Ydelserne beskæres: Socialt uacceptabelt !

  • Skatten hæves: Helt urealistisk !

Hvilke alternative løsninger har vi ?

  • Offentlige institutioner reformeres – nedefra og indefra med viden fra medarbejderne

  • Primær fokus er på ydelserne – ikke på kontrol & dokumentation

  • Ydelserne fokuseres på nødvendige områder – ikke på at understøtte middelklassen

  • Skattesystemet forenkles – det bliver billigere og arbejdskraft frigives

  • Sundhedssystemet ændrer fokus fra behandling til forebyggelse, samtidig med at reformer og fleksibiletet indføres – dygtige medarbejdere frigives til andre sundhedsopgaver.

  • Uddannelsessektoren udvikles og reformeres, tilføres nye læringsmetoder osv.

  • Ældreplejen personliggøres med respekt og ansvar overfor brugerne

For en bæredygtig model har vi ganske enkelt kun én eneste holdbar løsning som kan beskrives som “Græsrods-reformer og Human Integration” – Begreberne dækker de reformer, økonomiske og praktiske tiltag der skal til arbejdsmæssigt og den integration der skal ske mellem samfunds grupper der idag ikke er med i fælleskabet og derfor heller ikke bidrager eller drager nytte af fælleskabet.

Dette er vel at mærke ikke den socialistiske “alle skal være lige” model, men en åben og humanistisk “alle er lige meget værd” model – med lige respekt for alle individer og grupper i vores samfund.

Kategorier: Fremtiden · Politik · ansvar · integration · kelsen · liberalisme · ny alliance · reformer · social omtanke · sundhed · uddannelse · velfærd

Er du Mors lille dreng…? Professionelt omsorgssvigt, igen….!

april 21, 2008 · 3 Kommentarer

Nu er vi alle vågnet op og rystet ud af den misforståelse at systemet fungerer så børnenes tarv tilgodeses på rimelig vis.

Selv politikerne er på banen og bebuder opstramning – ganske som første gang i 1998, da det oprindelige program om Jørn og hans mor skabte en mediestorm om problematikken. Desværre viser statestikken at det ikke er blevet bedre, snarere ringere – det er hvad “10 år senere” programmet minder os om.

Jeg var rystet dengang og er det endnu mere nu, og ikke kun på grund af den aktuelle sag, men på grund af det massive omsorgssvigt der udvises af samfundet som helhed. Hvis alle parter i 1998 havde sat sig for at løse problemerne ordentligt så ville situationen være væsentligt bedre i dag.

Og hvem har så svigtet ? Det har vi alle sammen !

Du og jeg som borgere, politikerne som lovgivere, ledelsen i de offentlige systemer, og de offentligt ansatte der er ansat til at håndtere sager om svigt, forældrene osv.

Der er tale om et symptomatisk billede på et handlingslammet samfundssystem der i den grad svigter, og her drejer det sig ikke kun om tvangsfjernelse af børn, men også Sundhedsvæsenets forkerte fokus på symptombehandling, Uddannelsesinstitutionernes manglende udnyttelse af børn og unges ressourcer, minimal fokus på de såkaldt svage gruppers komptencer så de bedre kan integreres, misforstået satsning på områder vedrørende energi og miljø osv.

Hele vejen rundt har vi opbygget systemer som er blevet til sovepuder – og på samme tid forhindres det at der rent faktisk kan gøres de rigtige ting. Istedet bliver det dyrt og dårligt.

Grundreglen i børneopdragelse: “Faste rammer og masser af kærlighed” kan bruges som løsning.

De faste rammer er et simpelt regelsæt+penge der skaber det rum som fx det sociale arbejde udføres i – men uden overvågning og dokumentationsfacisme og med maximal fokus på formålet med arbejdet.
Kærligheden er den energi og interesse og positivitet som de engagerede ledere og medarbejdere bringer ind i løsningen af opgaverne.

  • Vi får ikke løst problemerne før vi indser det massive omssorgsvigt der præger hele vores samfund.
  • Vi får ikke et bedre samfund før vi accepterer at vores måde at handle på skal laves om.
  • Vi kommer ikke videre før vi reformerer hver eneste af samfundets grundlæggende systemer.

Så det gælder om at vågne op til det ansvar vi har for vores fælleskab og vores fremtid – og ikke lade det hele glide ned i glemmebogen igen når mediestormen har lagt sig.

Kategorier: Dansk Folkeparti · Fremtiden · Miljø · Politik · ansvar · integration · kelsen · ny alliance · reformer · social omtanke · sundhed · uddannelse · velfærd

Den STORE “lille” forskel…

marts 31, 2008 · Skriv en kommentar

Ny Alliance sammenlignes med ny-liberalisme og USA’s neo-liberalister, specielt efter Anders Samuelsen’s udmeldinger i Søndagens udgave af Berlingske Tidende. Dette er misforstået for Ny Alliance står for Social-Liberalisme i ordets oprindelige betyding:
“Balance mellem på den ene side de liberalistiske idealer (som fx privat ejendomsret) og på den anden side statens pligt til at sikre social tryghed og økonomisk stabilitet for alle borgere i samfundet”
En sammenligning med USA’s neo-liberalister er heldigvis skudt meget forbi :-)
Ny Alliance har stadig hjertet på rette sted det hersker der ikke tvivl om (internt ihvertfald).

Men det er tilsyneladende ikke nogen enkel øvelse at være garant for både reformer og social omtanke – og her er netop den STORE “lille” forskel. Der er kun Ny Alliance der tilbyder dette.

Dvs. er du socialdemokrat men savner den rette reformvillighed og økonomisk fornuft så er Ny Alliance en mulighed – som ikke gir køb på den sociale bevidsthed.

Er du borgerlig, men ønsker en social og intergrationspolitik med menneskelighed og fornuft som det centrale, så findes den ligeledes i Ny Alliance – igen uden at give køb på den fornuftige økonomi, og endda med mere reformvillighed end den siddende regering.

Hovedet på sømmet, det er her Ny Alliance skiller sig ud – og det er noget nyt i dansk politik, og det tager selvfølgelig lidt tid at “sælge” den ide – fordi de gamle politikere og de fleste journalister ikke helt har forstået dette nybrud endnu.

Kategorier: Fremtiden · Politik · Socialdemokratiet · integration · konservative · liberalisme · ny alliance · reformer · social omtanke · venstre