Interview med Anders Samuelsen d 17/9-2008
Velfærdsstaten har spillet fallit
“Lige nu er velfærdssamfundet kun for dem, som selv kan klare sig, og som er en del af fællesskabet. Og som det er lige nu, så er der 700.000 mennesker, der står uden for fællesskabet. Og det er simpelthen ikke godt nok. Og der har vi altså en kerneopgave, som jeg ser det. For det skal der tages hånd om. Der er for eksempel alt for mange på overførselsindkomst,” siger Anders Samuelsen, der svarer uden et øjebliks tøven, da han bliver spurgt, om han mener, at den nuværende velfærdsstat har spillet fallit:”Ja, det mener jeg bestemt, at den har. Det er også derfor, vi mener, at der er behov for en generel debat om velfærdsstaten,” forklarer han.
Velfærd handler om prioritering
At Liberal Alliance går imod den politiske strøm på en lang række områder er ingen hemmelighed. Det gælder også på det socialpolitiske område. Det skal ikke bare handle om, hvem der nu kan give 500 kroner mere. Når der er 700.000, som er uden for fællesskabet, så er det ikke nok, at man laver lappeløsninger. Så er man altså nødt til at se på de generelle strukturer.”
Den enkelte skal være socialt ansvarlig
Foruden et generelt opgør med den nuværende måde at tænke velfærd på efterlyser Anders Samuelsen også, at den enkelte borger bliver bedre til at vise social ansvarlighed. “Med et personligt ansvar følger også et medmenneskeligt ansvar,” påpeger Anders Samuelsen, der netop selv er blevet støtteperson for en ung knægt, der for nylig var ved at tage en overdosis narkotika. “Jeg gør det jo først og fremmest, fordi jeg gerne vil hjælpe drengen. Det er ikke en, som jeg er i familie med, men det er en fra den egn, hvor jeg kommer fra. Og når man møder et menneske, som rækker hånden ud for at få hjælp, så synes jeg, at man har pligt til at hjælpe,” understreger Anders Samuelsen og tilføjer afslutningsvis: “Bare fordi man er liberal, betyder det ikke, at man har nok i sig selv.” (min fremhævning)

