Når jeg ser hen over listen så ser jeg faktisk en snert liberalisme og reformvilje, men jeg tror næppe det var HTS’s eller Socialdemokraternes intention – og dog Mette Frederiksen viste jo også en rem af huden med de 9 teser…
* Velfærd eller skattelettelser
Klassikeren fra valgkampen – selvfølgelig vil vi have velfærd – den rigtige af slagsen – den reformerede af slagsen, med fokus på kvalitet istedet for kvantitet som jo er den store misforståelse idag – og brugt korrekt så kan den opgaven godt løses for færre midler på langt sigt, og derved give plads til ikke blot skattelettelser, men reele reformer så vi kan slippe af med den progressive beskatning.
* Milliarder til særinteresser eller ny vækstpolitik
Hvem vil støtte særinteresser ? Nej vel ? men hvad er så vækstpolitik ? …en selvmodsigelse !
Samfundet idag betragter væksten som den nye guldkalv – jeg ville hellere støtte en politik i balance, der udvikler et samfund i balance, der kan skabe økologisk balance, ressource balance, velfærdsbalance osv.
* Større ulighed eller brud med den negative sociale arv
Vi er ikke alle skabt lige eller med lige muligheder, til gengæld er vi alle lige meget værd og skal respektere hinanden som sådan. Med denne respekt og ansvar for hinanden er det vigtigste skridt taget i at genoprette denne negative sociale arv, hvadenten den nu består i ufaglærte forældre med alkoholproblemer, akademikere med følelsesforskrækkelse, rigmænd med større intersse for penge end deres børn, indvandrere med kultur og sprog udfordringer osv.
* Flere parallelsamfund eller helhjertet integration
Hvad går vi efter i DK ? Den amerikanske smeltedigel hvor alle bliver etniske amerikanere med en fortid som italienere, grækere, mexikanere mm. ? eller måske den Canadiske model hvor de forskellige kulturer og etniske grupper både har kontakt med hinanden og lever sit eget liv ?
Hvis premissen er at acceptere demokratiet og Danmarks Riges grundlov så er modellen fløjtende ligegyldig, fokus skal være den “base-line” vi alle bekender os til, så kan man være rød gul eller hvid, muslim kristen eller jøde – det betyder ikke noget – det der betyder noget er en fælles “base-line” + respekt for hinanden.
* Klimakrise eller Danmark som klimaforbillede
En virkelig no-brainer som alle kan bekende sig til… Jo jo vi vil da gerne have en klimakrise !!
Alle danskere og politiske partier over en bred kam støtter vedvarende energi som fremtidig basis – nogle mere intelligent end andre – her er der noget alle kan være fælles om – bare få fingeren ud, vælgerne skal nok støtte jer.
* Overtræk på menneskelige ressourcer eller balance i arbejdslivet
Balancen i arbejdslivet kommer kun med reele reformer i den offentlige sekter som på det ansvars- og respektmæssige plan halter voldsomt bagefter det private. Medarbejdere skal have rammer som de kan være kreative indenfor, de skal have frihed til forvalte til glæde for dem selv og de mennesker de servicerer, de skal være med i processudviklingen. Således opstår balance i arbejdslivet, da stress som bekendt opstår der hvor vi ikke selv har indflydelsen.
* Vidensstagnation eller uddannelsesløft
Hele den samlede uddannelsessektor skal have en kæmpereform – undervisningmetodikkerne er håbløst gammeldags uden hensyn til forskellige læringsformer og intelligenser. Samtidig flygter forældrene fra den social opdragelse som er deres pligt at tilføre deres eget afkom, således at skolernes prioriteter skævvrides. Nummer 1 må og skal altid være læring med socialopdragelse nede på en 3-4 prioritet – det kræver et ansvarsløft hos forældrene og måske et kursus eller to
* Blokpolitik eller styrket folkestyre
Det er vist kun Dansk Folkeparti der syntes om blokpolitik, siden det nu er dem der “bestemmer” – Med mere åbenhed i forvaltningen og de politiske organer + nogle politikere der tør være visionære og stå fast (istedet for at svinge i takt med meningsmålingerne) tja så kommer det helt af sig selv. Men at skifte den blå blok ud med den røde løser jo ikke noget. Jeg ville hellere se en “flerefarvet” koalition af visionære reformivrige politikere der samtidig er globaliseret udadrettede og menneskligt indrettede.
* Stigende forråelse eller medansvar for respekten mellem mennesker.
Medansvar og respekt er store og vigtige ord – som på mange måder går stik imod den traditionelle formynderiske centralstat socialdemkraterne står for. Med velfærdsrettigheder og en mellemklasse med hånden ude for at rage til sig af de offentlige goder er det lidt svært at tage den sidste her særligt serisøst. Den socialdemokratisk funderede velfærdsmodel har skabt en stor klasse af borgere som passivt forventer at få serveret uden at yde selv, det er selve modellen den er gal med, for den opfordrer ikke til at gøre noget selv og turde stå på egne ben – næh så er det bare om at holde sig til og skubbe andre væk så man selv får først.
Jeg syntes det står meget klart at ordene på overfladen har lidt af det rigtige over sig, men kommer til at klinge hult når de kommer fra Socialdemokratisk side – det er de ømme punkter vi har fat i, men et seriøst bud på løsninger ligger i vidrækkende reformer og en markant holdningsændring hos politikere såvel som borgere. Lad os se om strømmen langsomt kan vendes den rette vej….






Vallekilde Højskole, og Nasar Khader skal møde Pia Kjærsgaard i Kalundborghallerne.





