Den Magiske Politiske Formel ?

• Tillid & respekt mellem medarbejdere og ledelse.
• Bredere politisk samarbejde for Danmarks fremtid.
• Forbedret integration og støtte til dem der gerne vil, men ikke kan.
• Offentlige reformer med ansatte, ansvar og arbejdsopgaver i centrum.
• Mere liberal økonomi med styrket socialt engagement.
• Åben og nytænkende politik skal afløse forandringsangst og “vi er os selv nok”

Hvis man giver sig tid til at tænke over det (men hvem har dog det i vores pulserende liv ?) så ser ovenstående måske ikke så tosset ud.

Spørgsmålet er så hvorfor vi generelt er UTILFREDSE med de politikere vi selv har valgt ind og i særdeleshed med de beslutninger de tager ?

Svaret er nok at vi ligger som vi selv har redt, dvs. krydset er simpelthen sat uden den fornødne overvejelse – vi har travlt, men det er ikke hér vi skal spare – det er trods alt begyndelsen på vores fælles fremtid det drejer sig om

Vi skal have tiltro til dem vi stemmer ind, de skal have et kompetent bagland at trække på, og sidst men ikke mindst så skal politikken præsenteres i form af åbenlyst nødvendige lokale aktiviteter der til enhver tid er forankret i langsigtede mål omkring sundhed, arbejdsmarked, miljø, børnehaver/skoler, ældrepleje, infrastruktur og udvikling.

Ny Alliance Styrket efter Landsmøde !

Vi lagde ud fredag aften med en debatcafé hvor værdier og konkrete politikområder blev diskuteret af ca. 160 deltagere og resultatet var at på næsten alle områder pegede debat-resultaterne konsekvent i samme retning:
Ny Alliance står for tolerance, ansvar og det nytænkede, bruddet med fortiden, evnen til at forandre og ikke mindst modet til at gøre det.

Naser Khader summerede det op i hans tale lørdag formiddag som understregede at succes kan opnås selv på områder hvor ingen troede det muligt:

Lad dem bare snakke. Lad dem aflive os i hver en spalte, lad dem kværne med deres:
“Det kan ikke lade sig gøre. Jeres figentræ vil aldrig bære frugt”
Lad dem bare. For vi ved noget i Ny Alliance, de ikke ved.
Vi ved, At vi vil, At vi tør, Og at vi kan.

-

De gennemgående politiske temaer lørdagen igennem var dels reform behov og dels integration. På visse områder savnede enkelte delegerede lidt mere klarhed omkring den sociale profil, at snakken måske blev for meget ny skat og forenklende reformer, men det blev bl.a. slået fast af Naser Khader at citat:
“I Ny Alliance er vi først og fremmest os selv – men aldrig os selv nok. Vi lader aldrig vores medmennesker i stikken. ”
Det social-liberale islæt og ansvaret for vore medmennesker er dermed en solid del af Ny Alliances fundament.

-

Lidt malurt i bægeret er dog pressens udlægning af begivenhederne og stemningen på landsmødet, på trods af tæt på enstemmighed og stærkt fællesskab omkring målsætninger vælger medierne at fokusere på ganske få landsmødedeltageres mere negative tolkning – de forvandler 1 fjer til 5 høns – og hvis vi ellers forudsætter de tilstedeværende journalisters fulde sansers brug sker dette bevidst mod bedre vidende.

-

Ny Alliance har vist styrke ved dels at kunne samle næste 300 delegerede til dette første landsmøde, men i høj grad vist at der i Ny Alliance er både homogenitet og højt til løftet, og ikke mindst vilje til den nødvendige forandring.

Vi vender nu tilbage til vores lokalforeninger og storkredse med mod og lyst til at få løst konkrete problemer med langsigtede mål for øje - og vi inviterer alle med der mener at det samfund vi har idag ikke er tilnærmelsesvis godt nok.

Den fornuftige tilpasser sig omgivelserne, den ufornuftige laver dem om!

- eller forsøger i det mindste

Derfor må alle fremskridt vi opnår tilskrives de ufornuftige der svømmer mod strømmen og fx. påstår at vi har behov for massive reformer i det danske samfund hvis vi skal gå en positiv fremtid i møde.

Vi skal reformere skatte systemet til et simpelt foretagende enhver med indkomst kan forstå: Flad skat, fast bundfradrag – og så er den ikke længere….

Vi skal reformere sundhedsvæsnet så fokus er på forebyggelse istedet for symptombehandling, vi må tage bladet fra munden og kræve at vi alle tager et ansvar for vores eget helbred. Vores læger skal skrive recepter ud på motion og sund mad – og kan vi ikke finde ud at tage det ansvar, så må vi selv betale regningen.
Ændret fokus og meget mere fleksibilitet vil virkelig batte mht at få ressourcer derhen hvor behovet er.

Vi skal reformere dagpleje, børnehaver, folkeskole og højere uddannelser så vores “unger”  får kompetent undervisning der ruster dem til fremtiden, med undervisningmetoder der er up 2 date og med fokus på fx miljø, genbrug, vedvarende energi, IT og højtekologi mm.

Vi skal reformere ældreplejen med respekt og ansvar – selvstændighed til dem der kan og ønsker det, pleje og omsorg til dem der ikke kan selv.

Vi skal reformere arbejdsmarkedet med fuld fleksibilitet – det kunne være at det “grå guld” så ville spytte i med 10 timer om ugen og lære nogle unge føl op.

Vi skal helt enkelt reformere efter devisen “Klare retningslinier og tillidsfuld respekt”

Det er en fantastisk gave for enhver at få et ansvar og vide andre har tillid til én – deri ligger en “gratis” turbolader til de menneskelige maskiner der trækker vores samfunds maskineri.

Vil du arbejde mere og bruge mindre tid på dig selv og din familie ?

Nej vel ? Men det er åbenbart hvad politikerene generelt er overbeviste om, hellere det end at overveje hvorfor reformer er dødhamrende nødvendige ?

Et indlysende eksempel er når 73% af Statens indtægter (455 af 625 mia) i virkeligheden er skat på arbejde.

• Personskat

• Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag
• Moms

Når økonomien strammer og de offentlige ydelser blivere dyrere så er der tilsyneladende kun én løsning til at få flere penge ind, nemlig flere i arbejde og gerne længere arbejdstider og højere pensionsalder.

Men hvor realistisk er det så at få det antal nye skatteydere der skal til ? Hvor realistisk er det at tro vi alle gerne vil arbejde mere hver eneste dag ? Og tillige vil lade os pensionere senere ?

Meget tyder tværtimod på at de fleste af os gerne vil have kortere arbejdsdage, mere tid til familien og tidligere start på pension og otium.

Løsningsmodellen holder ganske enkelt ikke og kommer aldrig til det, så hvis økonomien skal hænge sammen (og det skal den jo) så må følgende ske:

• Ydelserne beskæres: Socialt uacceptabelt !

• Skatten hæves: Helt urealistisk !

Hvilke alternative løsninger har vi ?

• Offentlige institutioner reformeres – nedefra og indefra med viden fra medarbejderne

• Primær fokus er på ydelserne – ikke på kontrol & dokumentation

• Ydelserne fokuseres på nødvendige områder – ikke på at understøtte middelklassen

• Skattesystemet forenkles – det bliver billigere og arbejdskraft frigives

• Sundhedssystemet ændrer fokus fra behandling til forebyggelse, samtidig med at reformer og fleksibiletet indføres – dygtige medarbejdere frigives til andre sundhedsopgaver.

• Uddannelsessektoren udvikles og reformeres, tilføres nye læringsmetoder osv.

• Ældreplejen personliggøres med respekt og ansvar overfor brugerne

For en bæredygtig model har vi ganske enkelt kun én eneste holdbar løsning som kan beskrives som “Græsrods-reformer og Human Integration” – Begreberne dækker de reformer, økonomiske og praktiske tiltag der skal til arbejdsmæssigt og den integration der skal ske mellem samfunds grupper der idag ikke er med i fælleskabet og derfor heller ikke bidrager eller drager nytte af fælleskabet.

Dette er vel at mærke ikke den socialistiske “alle skal være lige” model, men en åben og humanistisk “alle er lige meget værd” model – med lige respekt for alle individer og grupper i vores samfund.

Er du Mors lille dreng…? Professionelt omsorgssvigt, igen….!

Nu er vi alle vågnet op og rystet ud af den misforståelse at systemet fungerer så børnenes tarv tilgodeses på rimelig vis.

Selv politikerne er på banen og bebuder opstramning – ganske som første gang i 1998, da det oprindelige program om Jørn og hans mor skabte en mediestorm om problematikken. Desværre viser statestikken at det ikke er blevet bedre, snarere ringere – det er hvad “10 år senere” programmet minder os om.

Jeg var rystet dengang og er det endnu mere nu, og ikke kun på grund af den aktuelle sag, men på grund af det massive omsorgssvigt der udvises af samfundet som helhed. Hvis alle parter i 1998 havde sat sig for at løse problemerne ordentligt så ville situationen være væsentligt bedre i dag.

Og hvem har så svigtet ? Det har vi alle sammen !

Du og jeg som borgere, politikerne som lovgivere, ledelsen i de offentlige systemer, og de offentligt ansatte der er ansat til at håndtere sager om svigt, forældrene osv.

Der er tale om et symptomatisk billede på et handlingslammet samfundssystem der i den grad svigter, og her drejer det sig ikke kun om tvangsfjernelse af børn, men også Sundhedsvæsenets forkerte fokus på symptombehandling, Uddannelsesinstitutionernes manglende udnyttelse af børn og unges ressourcer, minimal fokus på de såkaldt svage gruppers komptencer så de bedre kan integreres, misforstået satsning på områder vedrørende energi og miljø osv.

Hele vejen rundt har vi opbygget systemer som er blevet til sovepuder – og på samme tid forhindres det at der rent faktisk kan gøres de rigtige ting. Istedet bliver det dyrt og dårligt.

Grundreglen i børneopdragelse: “Faste rammer og masser af kærlighed” kan bruges som løsning.

De faste rammer er et simpelt regelsæt+penge der skaber det rum som fx det sociale arbejde udføres i – men uden overvågning og dokumentationsfacisme og med maximal fokus på formålet med arbejdet.
Kærligheden er den energi og interesse og positivitet som de engagerede ledere og medarbejdere bringer ind i løsningen af opgaverne.

• Vi får ikke løst problemerne før vi indser det massive omssorgsvigt der præger hele vores samfund.
• Vi får ikke et bedre samfund før vi accepterer at vores måde at handle på skal laves om.
• Vi kommer ikke videre før vi reformerer hver eneste af samfundets grundlæggende systemer.

Så det gælder om at vågne op til det ansvar vi har for vores fælleskab og vores fremtid – og ikke lade det hele glide ned i glemmebogen igen når mediestormen har lagt sig.

Sund Skolemad i Praxis !

Aftenens udsendelse (1/4-08) viser med entydig klarhed hvor vigtig sund skolemad er.

20% forbedring i konditest og 10% forbedring i skriftlige prøver efter blot 4 dage med sund mad – Det råber til himlene at sund skolemad i hele folkeskolen ikke kom med i dette års finanslov – selvom Ny Alliance  skubbede på var der ikke gehør – rystende….

Som der blev sagt: “Forstil jer sund mad i folkeskolen i de næste 10 år – så vil danske skolebørn være i verdensklasse”

Hvor er de danske politikere der tør stå ved hvad de siger ?

Erstat jeres tomme snak med handling – der er det vi har behov for !