Udsyn mod Verden & Handling Lokalt

Entries categorized as ‘Uncategorized’

Farvel til det Ny Alliance var engang…..!

januar 5, 2009 · Skriv en kommentar

Så forlod Naser Khader Liberal Alliance – og jeg forstår det godt !

Jeg har selv hele tiden set det GENIALE ved Ny Alliance i den stærke kombination af Social-Liberale værdier – med humanistisk indstilling, global tankegang, og fornuftig økonomisk politik baseret på enkle reformer.

Med skiftet til Liberal Alliance forsvandt det sociale aspekt fra rampelyset, og selvom Anders’ indlæg i Altinget var godt og beroligende der tilbage i september 2008, så er indtrykket idag af Liberal Alliance bare noget “en-øjet”

Jeg har megen respekt for Anders’ liberale tilgang til reformer og økonomi, ingen tvivl om at den linie er hårdt påkrævet som fundament i fremtidens bæredygtige samfund, men IKKE uden det humanistisk/sociale aspekt som et mindst ligeså vigtigt bindemiddel.

Bjørn Kelsen takker af som ex-formand for Liberal Alliance på Stevns, men er ikke nødvendigvis færdig med politik – det har været en lærerig tid og der er stadig et skrigende behov for hvad Ny Alliance engang stod for i Dansk Politik.

Bloggen her kører selvfølgelig videre :-)

Kategorier: Uncategorized

Vi er alle Socialdemokrater…. og dog !

december 13, 2008 · 5 Kommentarer

i P1 formiddag plæderede Mette Frederiksen for sin 10′ende tese nemlig definitionen af danskhed – ganske sikkert for at erobre noget tabt terræn tilbage fra Dansk Folkeparti.

Et smukt og ædelt indlæg for den åbne danskhed istedet for den lukkede (angste) danskhed – det kan jeg kun være enig i. Den åbne danskhed er bestemt i tråd med en liberal grundholdning.

Men når Mette Frederiksen hævder at 100 % lige adgang til første pladsen i køen for enhver i et fuldt betalt offentlig sundhedsvæsen så kan opnås er en anden sag. Desværre er midlerne ikke uudtømmelige, og da slet ikke som de forvaltes idag. Der kan ikke skabes et system uden prioritering og hvor ingen må vige pladsen for andre, med mindre vi altså har Mikkel og Guldkortet på vores side. Desværre er det en utopi (smukt men umuligt).

Måske er dét forskellen på en Socialdemokrat og en Liberalist ? Liberalisten udøver det muliges kunst hvorimod Socialdemokraten bruger hele bankkontoen på noget der aldrig vil realiseres ?

Enighed kunne vi dog finde i at Sundhedsvæsnet skal bestå af 2 ting i fremtiden, et toptunet akutberedskab og resten bruges til forebyggelse som absolut primær fokus.

Da jeg forsigtig hentydede til et regions/folkemøde i Kalundborg hvor mange borgere gerne ville gå hårdere til værks imod patienter der ikke forstod at forvalte deres livsstil med belastning af sundhedssektoren til følge – altså lidt firkantet at vi alle er medskyldige i vores egen sundhedstilstand så ville Mette ikke være med længere og tiden randt desværre ud da klokken blev 10.00

Mette trak et exempel frem hvor man fx ved at cykle ud en dag og blev kørt ned så selv var skyldig, men sådan et exempel er jo AKUT, og ikke resultat af en længerevarende “misbrug”. Men hvis patienter der får udskrevet sund kost og motion stadig ikke kan forvalte dette på forsvarlig vis – så bør en kontant egenbetaling af sundhedsvæsenets ydelser være helt på sin plads.

Kort sagt om sundhedsvæsnet: Akut beredskab til alle på lige vilkår, derefter et krav om selvansvarlighed og forebyggelse – bruger du ikke systemet forsvarligt så må du selv betale.

Kort sagt om danskheden: Den er åben, den er selvstændig, den er til for alle som vil acceptere det demokratiske princip vores stat er bygget på, den er ytringsfrihed, den er gensidig respekt.

Kategorier: Uncategorized

Social-Liberalisme, Humanisme, Sund Økonomi & Forandring

august 28, 2008 · Skriv en kommentar

Vi har helt klart i Danmark behov for et resultatorienteret politisk miljø der støtter forandringsparathed og en klar social-liberal profil, der kobler humanisme med sund økonomisk fornuft.

Mennesker med engagement, der vil forandring og som primært støtter sig til 3 stærke søjler:

  • Liberale Reformer
  • Ærlig Integration
  • Socialt Ansvar

Hver enkelt søjle er vigtig og platformen vakler hvis ikke alle 3 er lige stærke – og hvis politikerne skal have fuld støtte i befolkningen så skal fokus være på disse 3 områder og ikke kun på ét eller 2 af dem.

Kategorier: Uncategorized

Regel og lov tyranni – et svagt samfunds støttehjul…

august 28, 2008 · Skriv en kommentar

Reglerne er der fordi “vi” ber’ om dem, dvs vi hyler op over enkeltsager der så bekvemmeligt kan lovgives om af de “handlekraftige” politikere. Og samtidig er vi ved at drukne i regler og kontroller og vi hader det som pesten.
#1 Lovgivning pr enkeltsag er overflødig/skadelig lovgivning, men den enkelte sag skal give overvejelser på overordnet plan – og så skal parolen ellers være “tag ansvar og løs problemerne selv”
#2 Kun en utrygt/usikkert samfund har behov for detaillovgivningens “krykker”. Hvor er vores selvværd, hvor er ønsket om at bestemme selv og tage ansvar ?

Men de sidste 30-40 års socialdemokratisering af samfundet har jo lullet os ind i troen på at får vi problemer så skal vi blot række hånden ud, så kommer der nogen og hjælper – istedet for at gøre noget selv. Ikke underligt at det bliver dyrt, og efterhånden som flere og flere får ideen om at plukke de lavest hængende frugter – tja så skrumper ressourcerne ind – i sidste ende kollapser systemet….
Og ja vi har jo selv stemt politikerne ind, og vi er selv med i hylekoret når den enkelte meget omtalte og helt sikkert uretfærdige sag er fremme – og så er endnu en lov skabt, endnu en belastning af det offentlige er lagt til, og imorgen er der en ny uretfærdig sag.

Kort sagt: så længe vi ikke kan cykle uden støttehjul og vi end ikke tør afmontere dem, så kommer vi heller aldrig nogensinde til at lære at cykle rigtigt – og da slet ikke vinde tour de france.

Kategorier: Uncategorized

Ansvars-Angst og “Status Quo” er bare ikke godt nok !

maj 19, 2008 · Skriv en kommentar

Det er ikke godt nok når:

  • Sundhedsvæsnet behandler rygelunger og fedme – i stedet for at udskrive recepter på rygestop, sund kost og motion.
  • Manglende fleksibilitet i sundhedsvæsnet dræber engagement og vilje til forbedringer.
  • Vores skolelærere er socialrådgivere – i stedet for at være gode og kreative undervisere
  • Forældrene kræver at skolen løser sociale problemer – i stedet for at tage opdragelses-ansvaret selv
  • Sociale myndigheder bruger 75% af tiden på kontrol & dokumentation – i stedet for at være i konstruktiv øjenhøjde med os borgere når vi har brug for det.
  • Vores ældre behandles som varer i en lagerhal – i stedet for som de levende og værdige mennesker de er.
  • Samfundsgrupper graver sig ned som anti-muslimer og anti-kristne – i stedet for at være åbne og føre dialog.

Det er altsammen kun eksempler, men kan bedst sammenfattes således:
Det er simpelthen ikke godt nok når vi som samfund, politikere og borgere fralægger os ansvaret for at gøre det bedre, meget bedre…!

Vi står altså i vand til halsen og det giver ikke mening blot at træde vande til vi bliver trætte, istedet må vi svømme det bedste vi kan indtil vi får fast grund under fødderne igen.

At træde vande er traditionelt forsøgt med de 2 kendte modeller:

  • Den Socialdemokratiske: at pumpe flere penge ind i allerede in-effektive systemer – uden resultat.
  • Den nuværende regering: at give aben videre og kontrollere sig til kvalitet – uden resultat.

Jeg foreslår en 3die model:

  • Gennemgribende reformer der forenkler og målrettet går efter nødvendig kvalitet – i stedet for elendig kvantitet.

Hvad skal så ændres ?

  • Ansvar fra ledelsen —> klare mål & rammer, fulgt op af respekt & tillid
  • Ansvar fra medarbejderen —> fokus & engagement, mød borgerne i respektfuld øjenhøjde
  • Ansvar fra borgeren —> aktiv deltagelse & fornuftig forvaltning

Kort sagt så skal vi holde hovedet ovenvande, tage det fulde ansvar og komme igang med det samme.

Politikerne skal derfor kaste berøringsangsten af sig, lægge de nye rammer på plads, standse socialstatens afladspraksis og sparke reformationen igang.

Vi kan hvis vi vil, og i Ny Alliance tør vi gå helt i front.

Kategorier: Fremtiden · Politik · ansvar · forandring · ny alliance · reformer · velfærd

Vil du arbejde mere og bruge mindre tid på dig selv og din familie ?

april 29, 2008 · Skriv en kommentar

Nej vel ? Men det er åbenbart hvad politikerene generelt er overbeviste om, hellere det end at overveje hvorfor reformer er dødhamrende nødvendige ?

Et indlysende eksempel er når 73% af Statens indtægter (455 af 625 mia) i virkeligheden er skat på arbejde.

  • Personskat

  • Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag
  • Moms

Når økonomien strammer og de offentlige ydelser blivere dyrere så er der tilsyneladende kun én løsning til at få flere penge ind, nemlig flere i arbejde og gerne længere arbejdstider og højere pensionsalder.

Men hvor realistisk er det så at få det antal nye skatteydere der skal til ? Hvor realistisk er det at tro vi alle gerne vil arbejde mere hver eneste dag ? Og tillige vil lade os pensionere senere ?

Meget tyder tværtimod på at de fleste af os gerne vil have kortere arbejdsdage, mere tid til familien og tidligere start på pension og otium.

Løsningsmodellen holder ganske enkelt ikke og kommer aldrig til det, så hvis økonomien skal hænge sammen (og det skal den jo) så må følgende ske:

  • Ydelserne beskæres: Socialt uacceptabelt !

  • Skatten hæves: Helt urealistisk !

Hvilke alternative løsninger har vi ?

  • Offentlige institutioner reformeres – nedefra og indefra med viden fra medarbejderne

  • Primær fokus er på ydelserne – ikke på kontrol & dokumentation

  • Ydelserne fokuseres på nødvendige områder – ikke på at understøtte middelklassen

  • Skattesystemet forenkles – det bliver billigere og arbejdskraft frigives

  • Sundhedssystemet ændrer fokus fra behandling til forebyggelse, samtidig med at reformer og fleksibiletet indføres – dygtige medarbejdere frigives til andre sundhedsopgaver.

  • Uddannelsessektoren udvikles og reformeres, tilføres nye læringsmetoder osv.

  • Ældreplejen personliggøres med respekt og ansvar overfor brugerne

For en bæredygtig model har vi ganske enkelt kun én eneste holdbar løsning som kan beskrives som “Græsrods-reformer og Human Integration” – Begreberne dækker de reformer, økonomiske og praktiske tiltag der skal til arbejdsmæssigt og den integration der skal ske mellem samfunds grupper der idag ikke er med i fælleskabet og derfor heller ikke bidrager eller drager nytte af fælleskabet.

Dette er vel at mærke ikke den socialistiske “alle skal være lige” model, men en åben og humanistisk “alle er lige meget værd” model – med lige respekt for alle individer og grupper i vores samfund.

Kategorier: Fremtiden · Politik · ansvar · integration · kelsen · liberalisme · ny alliance · reformer · social omtanke · sundhed · uddannelse · velfærd