Så forlod Naser Khader Liberal Alliance – og jeg forstår det godt !

Jeg har selv hele tiden set det GENIALE ved Ny Alliance i den stærke kombination af Social-Liberale værdier – med humanistisk indstilling, global tankegang, og fornuftig økonomisk politik baseret på enkle reformer.

Med skiftet til Liberal Alliance forsvandt det sociale aspekt fra rampelyset, og selvom Anders’ indlæg i Altinget var godt og beroligende der tilbage i september 2008, så er indtrykket idag af Liberal Alliance bare noget “en-øjet”

Jeg har megen respekt for Anders’ liberale tilgang til reformer og økonomi, ingen tvivl om at den linie er hårdt påkrævet som fundament i fremtidens bæredygtige samfund, men IKKE uden det humanistisk/sociale aspekt som et mindst ligeså vigtigt bindemiddel.

Bjørn Kelsen takker af som ex-formand for Liberal Alliance på Stevns, men er ikke nødvendigvis færdig med politik – det har været en lærerig tid og der er stadig et skrigende behov for hvad Ny Alliance engang stod for i Dansk Politik.

Bloggen her kører selvfølgelig videre

i P1 formiddag plæderede Mette Frederiksen for sin 10′ende tese nemlig definitionen af danskhed – ganske sikkert for at erobre noget tabt terræn tilbage fra Dansk Folkeparti.

Et smukt og ædelt indlæg for den åbne danskhed istedet for den lukkede (angste) danskhed – det kan jeg kun være enig i. Den åbne danskhed er bestemt i tråd med en liberal grundholdning.

Men når Mette Frederiksen hævder at 100 % lige adgang til første pladsen i køen for enhver i et fuldt betalt offentlig sundhedsvæsen så kan opnås er en anden sag. Desværre er midlerne ikke uudtømmelige, og da slet ikke som de forvaltes idag. Der kan ikke skabes et system uden prioritering og hvor ingen må vige pladsen for andre, med mindre vi altså har Mikkel og Guldkortet på vores side. Desværre er det en utopi (smukt men umuligt).

Måske er dét forskellen på en Socialdemokrat og en Liberalist ? Liberalisten udøver det muliges kunst hvorimod Socialdemokraten bruger hele bankkontoen på noget der aldrig vil realiseres ?

Enighed kunne vi dog finde i at Sundhedsvæsnet skal bestå af 2 ting i fremtiden, et toptunet akutberedskab og resten bruges til forebyggelse som absolut primær fokus.

Da jeg forsigtig hentydede til et regions/folkemøde i Kalundborg hvor mange borgere gerne ville gå hårdere til værks imod patienter der ikke forstod at forvalte deres livsstil med belastning af sundhedssektoren til følge – altså lidt firkantet at vi alle er medskyldige i vores egen sundhedstilstand så ville Mette ikke være med længere og tiden randt desværre ud da klokken blev 10.00

Mette trak et exempel frem hvor man fx ved at cykle ud en dag og blev kørt ned så selv var skyldig, men sådan et exempel er jo AKUT, og ikke resultat af en længerevarende “misbrug”. Men hvis patienter der får udskrevet sund kost og motion stadig ikke kan forvalte dette på forsvarlig vis – så bør en kontant egenbetaling af sundhedsvæsenets ydelser være helt på sin plads.

Kort sagt om sundhedsvæsnet: Akut beredskab til alle på lige vilkår, derefter et krav om selvansvarlighed og forebyggelse – bruger du ikke systemet forsvarligt så må du selv betale.

Kort sagt om danskheden: Den er åben, den er selvstændig, den er til for alle som vil acceptere det demokratiske princip vores stat er bygget på, den er ytringsfrihed, den er gensidig respekt.

Interview med Anders Samuelsen d 17/9-2008

Velfærdsstaten har spillet fallit
“Lige nu er velfærdssamfundet kun for dem, som selv kan klare sig, og som er en del af fællesskabet. Og som det er lige nu, så er der 700.000 mennesker, der står uden for fællesskabet. Og det er simpelthen ikke godt nok. Og der har vi altså en kerneopgave, som jeg ser det. For det skal der tages hånd om. Der er for eksempel alt for mange på overførselsindkomst,” siger Anders Samuelsen, der svarer uden et øjebliks tøven, da han bliver spurgt, om han mener, at den nuværende velfærdsstat har spillet fallit:”Ja, det mener jeg bestemt, at den har. Det er også derfor, vi mener, at der er behov for en generel debat om velfærdsstaten,” forklarer han.

Velfærd handler om prioritering
At Liberal Alliance går imod den politiske strøm på en lang række områder er ingen hemmelighed. Det gælder også på det socialpolitiske område. Det skal ikke bare handle om, hvem der nu kan give 500 kroner mere. Når der er 700.000, som er uden for fællesskabet, så er det ikke nok, at man laver lappeløsninger. Så er man altså nødt til at se på de generelle strukturer.”

Den enkelte skal være socialt ansvarlig
Foruden et generelt opgør med den nuværende måde at tænke velfærd på efterlyser Anders Samuelsen også, at den enkelte borger bliver bedre til at vise social ansvarlighed. “Med et personligt ansvar følger også et medmenneskeligt ansvar,” påpeger Anders Samuelsen, der netop selv er blevet støtteperson for en ung knægt, der for nylig var ved at tage en overdosis narkotika.  “Jeg gør det jo først og fremmest, fordi jeg gerne vil hjælpe drengen. Det er ikke en, som jeg er i familie med, men det er en fra den egn, hvor jeg kommer fra. Og når man møder et menneske, som rækker hånden ud for at få hjælp, så synes jeg, at man har pligt til at hjælpe,” understreger Anders Samuelsen og tilføjer afslutningsvis: “Bare fordi man er liberal, betyder det ikke, at man har nok i sig selv.” (min fremhævning)

Vi har helt klart i Danmark behov for et resultatorienteret politisk miljø der støtter forandringsparathed og en klar social-liberal profil, der kobler humanisme med sund økonomisk fornuft.

Mennesker med engagement, der vil forandring og som primært støtter sig til 3 stærke søjler:

• Liberale Reformer
• Ærlig Integration
• Socialt Ansvar

Hver enkelt søjle er vigtig og platformen vakler hvis ikke alle 3 er lige stærke – og hvis politikerne skal have fuld støtte i befolkningen så skal fokus være på disse 3 områder og ikke kun på ét eller 2 af dem.

Reglerne er der fordi “vi” ber’ om dem, dvs vi hyler op over enkeltsager der så bekvemmeligt kan lovgives om af de “handlekraftige” politikere. Og samtidig er vi ved at drukne i regler og kontroller og vi hader det som pesten.
#1 Lovgivning pr enkeltsag er overflødig/skadelig lovgivning, men den enkelte sag skal give overvejelser på overordnet plan – og så skal parolen ellers være “tag ansvar og løs problemerne selv”
#2 Kun en utrygt/usikkert samfund har behov for detaillovgivningens “krykker”. Hvor er vores selvværd, hvor er ønsket om at bestemme selv og tage ansvar ?

Men de sidste 30-40 års socialdemokratisering af samfundet har jo lullet os ind i troen på at får vi problemer så skal vi blot række hånden ud, så kommer der nogen og hjælper – istedet for at gøre noget selv. Ikke underligt at det bliver dyrt, og efterhånden som flere og flere får ideen om at plukke de lavest hængende frugter – tja så skrumper ressourcerne ind – i sidste ende kollapser systemet….
Og ja vi har jo selv stemt politikerne ind, og vi er selv med i hylekoret når den enkelte meget omtalte og helt sikkert uretfærdige sag er fremme – og så er endnu en lov skabt, endnu en belastning af det offentlige er lagt til, og imorgen er der en ny uretfærdig sag.

Kort sagt: så længe vi ikke kan cykle uden støttehjul og vi end ikke tør afmontere dem, så kommer vi heller aldrig nogensinde til at lære at cykle rigtigt – og da slet ikke vinde tour de france.

• Tillid & respekt mellem medarbejdere og ledelse.
• Bredere politisk samarbejde for Danmarks fremtid.
• Forbedret integration og støtte til dem der gerne vil, men ikke kan.
• Offentlige reformer med ansatte, ansvar og arbejdsopgaver i centrum.
• Mere liberal økonomi med styrket socialt engagement.
• Åben og nytænkende politik skal afløse forandringsangst og “vi er os selv nok”

Hvis man giver sig tid til at tænke over det (men hvem har dog det i vores pulserende liv ?) så ser ovenstående måske ikke så tosset ud.

Spørgsmålet er så hvorfor vi generelt er UTILFREDSE med de politikere vi selv har valgt ind og i særdeleshed med de beslutninger de tager ?

Svaret er nok at vi ligger som vi selv har redt, dvs. krydset er simpelthen sat uden den fornødne overvejelse – vi har travlt, men det er ikke hér vi skal spare – det er trods alt begyndelsen på vores fælles fremtid det drejer sig om

Vi skal have tiltro til dem vi stemmer ind, de skal have et kompetent bagland at trække på, og sidst men ikke mindst så skal politikken præsenteres i form af åbenlyst nødvendige lokale aktiviteter der til enhver tid er forankret i langsigtede mål omkring sundhed, arbejdsmarked, miljø, børnehaver/skoler, ældrepleje, infrastruktur og udvikling.

Som formænd for lokalforeningerne for Ny Alliance i Køge og Stevns, og netop hjemvendt fra partiets første Landsmøde i Mols Bjerge, glæder vi os over at opleve et fremtidsrettet og viljestærkt parti, der har mod, vilje og hjerte til de nødvendige forandringer med forenklende reformer, tolerance, højt til loftet og en grøn og social-liberal politik.
-
Trods mere end almindelig turbulens igennem det sidste års tid, hvor rygterne igen og igen har svirret om partiets snarlige død, så er det ikke lykkedes hverken skeptikere eller medier at få aflivet Ny Alliance. Faktum er, at Ny Alliance stadig er i live, og endda væsentlig styrket efter det første Landsmøde, som netop er blevet afholdt den 24. maj, med knapt 300 medlemmer og organisationsfolk fra hele landet.

Det er ikke godt nok når:

• Sundhedsvæsnet behandler rygelunger og fedme – i stedet for at udskrive recepter på rygestop, sund kost og motion.
• Manglende fleksibilitet i sundhedsvæsnet dræber engagement og vilje til forbedringer.
• Vores skolelærere er socialrådgivere – i stedet for at være gode og kreative undervisere
• Forældrene kræver at skolen løser sociale problemer – i stedet for at tage opdragelses-ansvaret selv
• Sociale myndigheder bruger 75% af tiden på kontrol & dokumentation – i stedet for at være i konstruktiv øjenhøjde med os borgere når vi har brug for det.
• Vores ældre behandles som varer i en lagerhal – i stedet for som de levende og værdige mennesker de er.
• Samfundsgrupper graver sig ned som anti-muslimer og anti-kristne – i stedet for at være åbne og føre dialog.

Det er altsammen kun eksempler, men kan bedst sammenfattes således:
Det er simpelthen ikke godt nok når vi som samfund, politikere og borgere fralægger os ansvaret for at gøre det bedre, meget bedre…!

Vi står altså i vand til halsen og det giver ikke mening blot at træde vande til vi bliver trætte, istedet må vi svømme det bedste vi kan indtil vi får fast grund under fødderne igen.

At træde vande er traditionelt forsøgt med de 2 kendte modeller:

• Den Socialdemokratiske: at pumpe flere penge ind i allerede in-effektive systemer – uden resultat.
• Den nuværende regering: at give aben videre og kontrollere sig til kvalitet – uden resultat.

Jeg foreslår en 3die model:

• Gennemgribende reformer der forenkler og målrettet går efter nødvendig kvalitet – i stedet for elendig kvantitet.

Hvad skal så ændres ?

• Ansvar fra ledelsen —> klare mål & rammer, fulgt op af respekt & tillid
• Ansvar fra medarbejderen —> fokus & engagement, mød borgerne i respektfuld øjenhøjde
• Ansvar fra borgeren —> aktiv deltagelse & fornuftig forvaltning

Kort sagt så skal vi holde hovedet ovenvande, tage det fulde ansvar og komme igang med det samme.

Politikerne skal derfor kaste berøringsangsten af sig, lægge de nye rammer på plads, standse socialstatens afladspraksis og sparke reformationen igang.

Vi kan hvis vi vil, og i Ny Alliance tør vi gå helt i front.

Jeg ville have sat et billede af en klyngebombe + et offer ind her, men jeg blev dårlig da jeg så billederne på google. Du kan selv google “cluster bomb image” hvis du har mod på det….

Se så lige Jørgen Poulsen skarpe analyse af gårsdagens kliché af en beslutning om klyngebomber:

Krigens børn betaler prisen

Politisk kommentar fra Forsvarsordfører Jørgen Poulsen

For år tilbage, var jeg med til at starte Røde Kors kampagne mod de skrækkelige – ja perverse – våben, som klyngebomber er.

I dag er jeg derfor dybt skuffet over den inkonsekvente holdning, som et flertal i Folketinget har draget af en analyse, der sort på hvidt fastslår, at disse våben er totalt upålidelige og påfører civilbefolkningen helt uacceptable lidelser.

Det falder jo på sin egen urimelighed, at man ønsker at beholde et våben som i praksis har vist sig at dræbe langt flere civile end soldater. Ja et våben som rammer i flæng og dræber flere børn end soldater.

Jeg har selv set virkningerne af dette våben. For godt et års tid siden var jeg i Libanon. Her mødte jeg børnene med de bortsprængte lemmer – talte med bønderne, der ikke turde dyrke deres marker eller plukke appelsiner eller oliven, fordi der stadig hang ueksploderede bomblets i træerne.

På mange måder er de tusinder af ueksploderede små-bomber værre end ikke eksploderede landminer. Minerydderne hader dem. De er så upålidelige, siger de, at de går af, bare man ser på dem. Landminer kan man dog til en vis grad håndtere.

Folketinget har modtaget en analyse af klyngebombers effekt. En meget hæderlig analyse. En analyse som siger: ” ja, det kan dokumenteres, at de er upålidelige og medfører helt uacceptable humanitære problemer for civilbefolkningen”. Og så når et flertal i Folketinget kun frem til den konklusion, at Danmark skal skaffe sig af med halvdelen af vores beholdning. Halvdelen! I Folketingssalen i går følte jeg mig virkelig som tilskuer til en kræmmerhandel på Hjallerup marked! Det, som V, C, S, RV og DF siger, er jo i virkeligheden: “jo vi anerkender, at klyngevåben er noget skidt – og nu vil vi kun gøre halv skade”.

Jeg har efterlyst en klar tilkendegivelse fra regeringen og Folketinget om, at vi tager afstand fra disse våben og ikke vil bruge dem hverken ude eller hjemme. At vi vil lade dem erstatte af alternative våbentyper og i øvrigt kæmpe for et internationalt forbud.

Med det som Folketingets flertal i går har besluttet, melder Danmark sig – på samme måde som vi i sin tid gjorde mod landminerne – på den side, der ønsker at forlænge brugen af disse våben i årtier. Det kan vi ikke være bekendt. Krigens børn betaler prisen.

Bedste hilsener

Jørgen Poulsen