Miljøindlæg:
Natur og dyrebeskyttelse:
Beskyttelse af dyre og planteliv må tage udgangspunkt i hvad vi mennesker vil opnå. Vi ”fylder” så meget med fødevareproduktion og forurening at naturen bliver forandret, men det er en process der altid har foregået – de succesrige arter fortrænger de mindre levedygtige.
Som mennesker må vi gøre op med os selv hvordan vi gerne vil have det, fx lave naturparker hvor biodiversitet kan bevares og bruges rekreativt af mennesker under et fornuftigt regelsæt.
Bla. ved at fortsætte de beplantningsplaner der allerede er i værk.
Hvis der kan dannes en form for concensus omkring fornuftig naturbeskyttelse vil alle også være med, dels er det fornuftigt ikke at forurene og dels er der altid behov for rekreative områder som kan beses og benyttes – dog også med lommer af 100% beskyttede områder til arter der har disse behov fx i yngel perioder osv.
Tilskynding til økologisk og miljørigtig produktion via lempelige regelsæt og tilskud er en mulighed selvom det bedste ville være at forbrugerne automatisk betalte den rigtige pris for de rigtige varer. Istedet for at vende 25 ører ved køb af en maskinproduceret industri kylling til 29,95 kr, skal vi købe en fritgående økologisk opfostret kylling til 160 kr – den smager bedre, ingen tilsætningsstoffer og den har haft et dyrevelfærdsforsvarligt liv. Den model kan løftes til hele fødevareområdet og en nicheproduktion i Danmark vil kunne sælges i hele verden.
Energi:
Eftersom de mere forurenende energi kilder kortsigtet er billigere så er omfordeling desværre nødvendig – ser man i et længere perspektiv er udnyttelse af solbaserede energikilder som sol-vind og bølgekraft det eneste rigtige, sandsynligvis med lagringsmedie i brintbaseret teknologi.
Da vind og bølgenergi er sekundere fænomener der i produktion kræver mekaniske komponenter er omkostninger ved produktion og slid/vedligehold tunge faktorer.
Vind og bølger er tilgengæld meget nemt at gå til og har en udnyttelses der er høj – men ser man på den mængde solenergi der oprindeligt skal til at danne vind og bølger så er udnyttelsesgraden ikke nær så god.
Ren energi produceret via solpaneler/celler har i dag en relativ dårlig udnyttelse af indstrålingen, men er utrolig holdbare og kræver minimal vedligeholdelse og har ingen mekaniske komponenter. Ligesåsnart graden af udnyttelse kommer op er dette den reneste, bedste og mest holdbare løsning.
Opbevaring er det store problem (nøjagtig som med vind/bølgekraft) derfor bør der satses MEGET på dette område: tilskud udvikling forskning osv. til brintløsninger.
På langt sigt vil mellem stadierne vind og bølger, biobrændsel osv. falde bort og fokus vil være opbevaring og solpaneler. Men på kortere sigt skal Danmarks udnytte sin position på vind og andre kilder, men vi skal være opmærksomme på at det er et mellemstadie.
Afgifter:
Alle forurenende energikilder skal afgiftes mest muligt, og midlerne skal gå direkte over i tilskud til miljørigtige biler, miljørigtig produktion, miljørigtig offentligtransport, miljørigtig toge, miljørigtigt byggeri osv. Fx skal en Toyota Prius, eller en tilsvarende elbil skal være billigere en den samme størrelse benzin/diesel bil. Der skal flere brintbyprojekter til som den i Herning osv.
Forurening & Global opvarmning:
Budskab nr 1 mht. miljø er at al forurening er som at smide affald i vores egne huse eller lejligheder. Det rammer os selv og vores børn værre og hurtigere end vi har lyst til at tænke på.
Vi må være parate til at betale ved kasse 1, såfremt der forurenes, når forholdsregler kan tages.
Det er et global problem der skal løses i fælleskab landende i mellem, men Danmark kan jo godt gå først på mange områder – vi har et rent land, men grundvandsproblemer pga af landbrugets misbrug af gylle og gift skal stoppes helt – økologisk nicheproduktion er løsningen.
Kemisk og anden industri skal betale 100% for 100% rensning.
Opvarmning og energi skal være 100% forureningsneutral.
Hverisær skal vi sortere affald og der skal tænkes genbrug ind i enhver produktion, og de steder de ikke kan ske – må vi acceptere at leve uden lige præcis den vare.
Det må være vores målsætninger.
Da vi globalt set har begrænsede midler er det også nødvendigt at fokusere på de rigtige ting. CO2 og den såkaldte menneskeskabte globale opvarmning er et værktøj vi politisk kan bruge for at få gennemført et renere samfund.
Jeg er bestemt ikke overbevist om at CO2 er årsagen eller eneste årsag – og mange dygtige videnskabsmænd også i tvivl – det ville da også være mærkeligt at menneskets minimale indvirkning skulle have større effekt end selve solen som er den enestående største faktor der påvirker jordens liv !
Men der går nok et stykke tid før det emne kan diskuteres offentligt med befolkning, politikkere og NGO’er uden uproduktiv mudderkastning. Alle på dette område har jo deres eget program.
Vi må bare ikke være naive, men udnytte situationen til det bedste – og huske at en global opvarmninig som vi ser nu muligvis ikke kan påvirkes væsentlig af os, og det ville være dumt at bruge for mange ressourcer på det.
Men at sørge for at beskytte befolkninger mod forurening, oversvømmleser, hungersnød, sygdomme osv. Det er meget fornuftigt – og samtidigt gøres der således et stort arbejde for at reducere den globale opvarmnings negative effekter.
Jeg ved godt det sidste afsnit kan virke som politisk gift i den nuværende debat, men nu er vi i Danmark et videnssamfund og vi har nogle skarpe hoveder, så jeg mener det vil være dumt ikke at være opmærksom på realiteterne – det kan aldrig skade at være på forkant

0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.