Sælg en god idé

Sælg en god idé !

Jeg vil gerne være med til at skabe et velfungerende samfund med basale rettigheder til alle, et samliv i fred, og en verden i samklang med naturen i miljømæssig forstand.

Derfor må jeg gøre mit bedste for at så mange mennesker som muligt kan se det indlysende gode i idéen og yderligere vil hjælpe med til at det vitterlig bliver til noget.

 

Lidt om ideer og målsætninger

Betragt en ide som en vare, der benytter sig af simpel udbud og efterspørgsels mekanik.

Det der er meget af er der ikke stor interesse for (lav pris), mens det der unikt, spændende og nyskabende ikke dukker op så tit – dermed er mere eftertragtet (høj pris)

 

Den gode ide vil gerne købes (assimileres) af mange, såsnart de indre værdier ideen indeholder bringes frem i lyset. Den gode idé er interessant og kan omsættes selvom omkostningerne ikke er lave.

Mangel på gode ideer fastsætter en højere pris, dvs flere omkostninger ved aktivering af ideen accepteres. Fx er vi nu ved at acceptere mange omkostninger i forbindelse med den Globale Opvarmning, bla fordi vi er ved at løbe tør for gode ideer til hvad vi skal gøre ved det.

 

Middelmådige ideér er “billige”, nemme at købe, der er mange af dem, men de er ikke særligt unikke – og de holder ikke i længden.

Stik fingeren i jorden og sig mig om den sædvanlige politiker snak, væven om emnerne, og meningsmålings føleri falder i denne kategori ?

 

Dårlige ideer kan måske sælges en kort periode men vil dø meget hurtigt, da resultaterne lynhurtigt vil afspejle de negative konsekvenser ideen fører med sig.

Tag fx. terror – JA der er nogle der syntes at Målet helliger midlet, men idet lange løb ønsker vi jo alle det modstatte af død og ødelæggelse – nemlig liv, fred og velfærd. Uanset om man er en muslimsk familie, en Vietnamesisk bonde, en amerikansk arbejder i Detroit, en hindu eller er pære dansk.

 

Så hvis idéen skal være en god gangbar vare som ikke kun fanger an i vores afsnit af verden, men udvikler sig og breder sig til hele kloden – så skal der knokles !

 

Da den berømte chokolade elefant ikke kan spises i én mundfuld må det næste skridt være at finde de holdepunkter og delmål vi skal nå på vejen. Målsætningerne er i bund og grund pejlemærker for hvor godt vores ide klarer sig, om der er ting der skal justeres eller laves om, om vi er på rette vej.

Men for at vurdere og evaluere ideens bæredygtighed, så skal den aktiveres i et vist omfang – Ideén skal markedsføres og sælges, den skal leve sit eget liv.

 

 

Aktivering, Markedsføring og et par forkortelser: CSR, GSR og ISR

Firmanavne, politiske partier, kendte personer, logo’er osv. “Branding” i det hele taget er et bevis på at vi mennesker skal have et simpelt billede på det produkt eller den værdi som vi skal forbruge.

Vi skal gøres opmærksom på at ideen, eller varen existerer, og det nytter ikke at have verdens bedste ide eller produkt hvis ingen ved det. Det er meget vigtig at kunne sælge ideen – “køberne” må og skal vide at idéen er der og hvad den indeholder.

Derfor er markedsføringen af idéen dens aktivering – dens starskud. Markedsføringen skal være ren, direkte og forståelig, og det uanset om det drejer sig om en bil, en forsikring, en isvaffel et politisk parti eller en ide. Sagt med andre ord: det gælder om at være klar i spyttet !

 

 

I forretningsverdenen er der allerede idag markedsføring igang, hvor social retfærdighed, etik og bæredygtigt miljø spiller en stor rolle, og nu kommer forkortelserne:

Corporate Social Responsibilty (CSR), Government Social Responsibility (GSR*) og Individual Social Responsibility (ISR*) er begreber der langsomt er ved at vinde frem, fordi vores produkter, vores handlinger, vores ideer er igennem en process der går fra fokus på enkelt elementer som: “hvad kan den & hvad koster den”, til fokus på helheden (holistisk synsvinkel): funktionen er OK, men er den produceret forvarligt, er den miljøbelastningsneutral, er der brugt børnearbejdere, er forholdene i produktionslandet i det hele taget OK osv.

Det er altså et indbygget Socialt Ansvar der ligger hos virksomheder, regeringer og ikke mindst os som individer.

Springet fra at sælge enkelte produkter via idéer og etiske begreber – til at sælge idéen som bærende grundlag for alle produkter, hele vores samfund, ja alle lande på jorden – virker pludeslig ikke stort !

*GSR og ISR begreberne har jeg opfundet til lejligheden, men de er egentlig blot en afspejling af CSR på regeringer og det enkelt menneske.

 

De 2 Idé-modeller:

I det følgende beskriver jeg 2 ideér eller modeller på samfund, jeg har valgt dem fordi de står hårdest overfor hinanden – og fordi jeg selv bebor den ene type samfund, dvs. jeg sammen med alle andre er direkte indvolveret.

 

Den vestlige ide-model (den praktisk/materielle model):

Er købt og accepteret i “Vesten” og indeholder den kapitalisme, kommercialisering, og det forbrugssamfund vi har idag. Brug og smid væk lever stadigvæk selvom Global Opvarmning så småt får fokus drejet hen imod rene miljø, mere genbrug, bedre produktioner osv.

Er ligeledes købt og acceperet i Indien/Asien, de vil også gerne have et samfund a la vores med de goder og den frihed det enkelt menneske/famile har – miljø prisen er højere her, men ganske tankevækkende at den kinesiske regerings holdning er at udviklingen er vigtigst og miljø problemet tager man sig af senere (det viser hvor meget man ønsker modellen).

Generelt går det godt for ideen i de demokratiske og semi-demokratiske lande + de asiatiske lande der har taget markedsøkonomi modellen til sig. Og i disse lande sniger der sig ganske stille en demokratisering ind – selvom en dansker nok ikke lige kan få øje på den i fx Kina idag, så sammenlign med Kina for 20 år siden.

Ideén kan selvfølgelig forbedres meget, selv i Danmark som mange anser for at være verdens bedste land, knaser det i maskineriet på rigtig mange områder, og når vi kigger på vores skoleelevers placering i internationale statistikker, når vi ser på niveauet i vort dyre sundhedsvæsen, når vi ser på manglende investeringer i Universiteter og forskninig, så ligger vi ikke særlig godt.

Og samfundssystemet har brug for en reform så vi kan tage førertrøjen på og vise andre vejen.

Modellen bygger på en udviklingen fra Landbrug over industri til informationssamfund og det er gået stærkt. Men det næste vigtige spring til innovationssamfundet er kun så småt igang, der er tale om et paradigmeskift som kræver en væsentlig omstrukturering og reform af samfundet, de private virksomheder og det offentlige.

 

Se følgende beskrivelse om industri hhv innovationssamfund fra www.living-ideas.dk : Citat start ==>

I industrisamfundet baserer ledelsesparadigmet sig på en kausalitetsopfattelse, der placerer ledelsen som organisationens hjerne og krumtap og organisationen og medarbejderne som den maskine, der skal realisere hjernens ordrer. Med en god hjerne, tilstrækkelig kapital og en velsmurt – effektiv – maskine kan der skabes merværdi. Ledelsesparadigmet er således i industrisamfundets virksomheder domineret af målstyring; mål for effektivitet, mål for ressourceforbrug o.s.v.

I innovationssamfundet forholder det sig ganske anderledes. Merværdi er med værdiskabelsens relative uafhængighed af råvareprisen et antikveret begreb, der ikke er i stand til at forklare værdiskabelsen. Det handler ikke om forædling og merværdi, men derimod om evnen til – igennem stadig fornyelse – at være i stand til at tilfredsstille skiftende markedsbehov. Det er således i innovationssamfundet ikke forædlingens effektivitet, men derimod evnen til at tilfredsstille markedsbehov, der er forretningsparadigmets primære reference.

<=== Citat Slut

Kort sagt: Skal vi have success med vore produkter og idéer og samtidig opretholde et udviklende samfund så skal vi lede, arbejde og styre på en ny måde – nemlig efter formål, og med en ny mere flad struktur, og være mere forandrigsparate.

 

Den Islamiske idé-model (den religiøse model):

Benyttes eller “ulmer” i mange af de arabiske lande + Indonesien og andre steder. Den består (som jeg opfatter den) af et ønske om tilbage- venden til den samfundsmodel der blev bygget op af profeten Muhammed (Ref. Sven Burmester’s “Fred og Fare”).

Baseret på mental accept af tingenes orden (under Allah) og rimelig streng overholdelse af Koranens “bud”, som moralsk og etisk i sin grundsubstans ligger tæt på de religiøse bud den Kristne tro bekender sig til. – Her taler jeg ikke om diverse herskeres udlægning af Koranen – men om hvad der rent faktisk står.

Samtidig er næsten alle af disse stater ikke-demokratiske dvs. ingen valg, mangelfulde rettigheder for kvinder og andre grupper, meget rig herskende klasse som består af meget få borgere, og meget fattige befolkninger med kun økonomisk katastrofale udsigter

Den for os i Vesten kedelige ide som kan sælges til rigtig mange utilfredse borgere med islamisk baggrund og som bor i fattige lande, er at man via terror mod Vesten kan skabe et globalt islamisk samfund som fungerer så godt som på Muhammeds tid.

Det er ikke svært at forstå hvorfor dele af disse befolkninger takker ja til mad og beskyttelse, og de indlysende kan se uretfærdighederne i Kapitalismen og Vestens systemer. Husk på: mange steder har vi i Vesten kun set den gode side af medaljen – de rigtig slemme arbejdsforhold og forureninger har vi exporteret til fattige udviklingslande.

Det er til at forstå problemet opstår, men vi må ikke acceptere tilstanden og blot sige “krig mod terror”, det er meget bedre for os at sige “Indsats for basale rettigheder” istedet. Det gavner hele kloden i det lange løb.

 

Sælg idéen !

Hvis vi ønsker at hele det globale samfund skal bygge på vores ide, så må formålene og værdierne revolutioneres. Idéen skal synkroniseres med virkeligheden. Dens indhold skal være klart for enhver.

Idéen skal indeholde bæredygtighed, retfærdighed, og meget meget mere, af det vi selv tager for givet, til de fattigste lande i Verden: Fred, frihed, uddannelse, arbejde, sundhed, vand, mad, beboelse osv.

Nøjagtig det samme til hele den danske befolkning, specielt de fattige og udsatte grupper er en implicit selvfølge .

 

For at få idéen på plads og ført ud i livet må vi ændre vores lidt mekaniske målstyringsmodel som hører fortiden til, og i stedet omfavne en formålsstyringsmodel. Det er anden måde at arbejde på – men nødvendig.

 

Først og fremmest må der etableres enighed om vores formål – ellers bliver det meget svært at styre nogen steder hen

 

Jeg vil fokusere på lokale danske mål – basale behov dækket i kritiske Danmark, burde være OK som udgangspunkt for hele verdens befolkning når de skal videre med at skabe deres egne bæredygtige samfund….

Når vi har skabt en model i Danmark der beviseligt fungerer – vel at mærke uden løftede pegefingre og kontrol. Ja – kommer vi så langt er vi allerede igang med at sælge en ny samfundsmodel til resten af verden, en model uden grove uretfærdigheder, og med basale rettigheder og ansvar for alle.

 

Formål:

• Fred

• Frihed

• Sundhed

• Mad & vand

• Tag over hovedet

• Uddannelsen

• Arbejde

 

Selv i Danmark er der grupper af befolkningen der ikke har alle ovennævnte rettigheder, ganske vist en meget lille procentdel, men de findes. Hvis vi tager fx Bangladesh eller Afghanistan så finder vi den meget lille procentdel i gruppen der har disse rettigheder.

 

Exempel på basale menneskerettigheder fra Wikipedia:

 

• security rights that prohibit crimes such as murder/”enforced” involuntary suicide, massacre, torture and rape

• liberty rights that protect freedoms in areas such as belief and religion, association, assembling and movement

• political rights that protect the liberty to participate in politics by expressing themselves, protesting, participating in a republic

• due process rights that protect against abuses of the legal system such as imprisonment without trial, secret trials and excessive punishments

• equality rights that guarantee equal citizenship, equality before the law and nondiscrimination

• welfare rights (also known as economic rights) that require the provision of, e.g., education, paid holidays, and protections against severe poverty and starvation

• group rights that provide protection for groups against ethnic genocide and for the ownership by countries of their national territories and resources

 

Så formålet med at alle på hele kloden skal have disse rettigeheder er vist indlysende !

 

Med udgangspunkt i Danmark idag kan metoden eller den samfundsstruktur der skal sikre rettighederne til gengæld være noget mudret og diskuteres højlydt mellem de politiske partier, virksomhedsledere og alle os andre.

 

Systemet vi har idag er ca 50-60 år gammelt, det har rod i 60′erne – og det trænger voldsomt til reform. Et ord der oftere og oftere kommer i politikernes munde. Spørgsmålet er bare om en reform af det existerende er godt nok til råde bod på manglerne.

 

Ja – hvis der med reform menes: ryd bordet og byg op igen.

Nej – hvis der menes: lappe-løsninger på det existerende system.

 

Hvordan skal vi så kunne lave om på systemet ?

Det er jo uhyggeligt svært at tage noget fra befolkningen som de “retteligt” har erhvervet sig, fx: Efterløn: Den blev skabt for at få bugt med arbejdsløshed, men nu betaler den mange højtlønnedes otium i et par år. Den skal bestå, men som tilbud til de nedslidte der faktisk har et reelt behov for at forlade arbejdsmarkedet.

Vi er forvendte med at få betalt alt i vores sundhedsvæsen (bortset fra tænder) også selvom vi har spist os fede eller drukket leveren i stykker eller røget os en lungecancer til. Vores sundhedssektor bruger ca 40% af ressourcerne på livsstilssygdomme – ting vi selv kan gøre noget ved med lidt assistance og gode råd. Der bruges kun 1% på forbyggelse !

Vi forventer at lærerne i folkeskolen skal give vores børn sociale færdigheder, og bliver sure når mindre og mindre tid i klasserne går med reel undervisning. De sociale færdigheder står vi indlysende for som forældre.

Vi forventer at Stat og Kommune fixer miljø problemerne, men kører stadig rundt i biler der kun kører 10 km literen.

Vi forventer dyrevelfærd, men vil ikke give mere end 29.95 for en kylling eller 500 gr hakket kød.

Og listen kunne fortsætte længe endnu, men indtrykket skulle være klart ! – Vi må selv gøre noget, i samarbejde med virksomheder og det offentlige.

 

Vi har selv et KOLLOSALT ansvar for at dreje udviklingen i den rigtige retning, Stat og Kommune og virksomheder skal efterleve GSR og CSR, der skal sættes rammer og målsætninger og der skal budgetteres med en ganske omfattende reformprocess.

Men det enkelte menneskes ansvar i ligningen: “Borger Rettigheder & Ansvar” skal i den grad løftes, selvfølgelig med hjælp fra stat og erhvervsliv. fx simplere beskatning, fokus på grøn energi, ingen afgifter på miljø rigtige biler, bedre offentlig transport, sundhedsvæsen med fokus på forebyggelse, offentlig sektor med gode målsætninger og glade medarbejdere, virksomheder med gode ideer og udvikling, osv.

 

Der vil måske nok blive tale om materielle/økonomiske justeringer nedad for de rigeste af os i en periode, men når vi nu allerede har tag over hovedet, mad at spise, glade børn, godt job osv. betyder det så noget om indkomsten er 35.000 eller 40.000 pr. måned ?

Samtidig bør vi skrue op for andelen af BNI der går til udlandshjælp, start fx med 2% og måske mere senere, så kan de fattige lande se at vi mener det alvorligt.

 

Resultatet af mere harmoni i Danmark, og på globalt plan vil (nu ser jeg min. 20 år frem) spare kollosale summer på Miljøområdet, Forsvar & Militær og Sundhedsområdet, samtidigt vil milliarder mennesker kloden rundt have et bedre liv – hvis ikke det er tilfredsstillende så ved jeg ikke hvad er.

 

Det er vores ansvar og pligt at forbedre lokalt i Danmark og lykkedes det over de næste 20-30 år, så kan hele molevitten stille og roligt exporteres til resten af verden. For vi har nemlig fået en rigtig god ide, med gode resultater i vente – hvis vi bare gør noget ved det.