Udsyn mod Verden & Handling Lokalt

Velfærd

Hvilken velfærd skal vi have og hvordan når vi det mål ?

Selv de svageste har ressourcer:
De svageste skal have hjælp og støtte til at bruge, udnytte og udvikle de ressourcer som de måtte have på et eller flere områder. Vi har alle ressourcer/færdigheder og hvis de bruges opnås selvværd i stedet for magtesløshed.

Helt basale ting som mad, bolig, tøj, rengøringshjælp er alles ret, men samtidig er det også alles ansvar at selv administere på alle områder hvor det er muligt.

Der skal med andre ord skabes økonomiske rammer som der er frihed under ansvar til at administrere – gode råd og vejledning skal selvfølgelig også være en del af tilbuddet. Kort sagt hjælp til selvhjælp.

Bedre arbejdsvilkår, bedre resultater:
Arbejdsvilkår i det offentlige bærer præg af strenge krav, kontrolordninger og manglende ressourcer, med stress, nedsat tro på egen vurderingsevne og dårlige resultater som følger.
Der er ingen der tager på arbejde for at gøre det skidt, så overvejende er det rammerne og de opgaver der er udstukket som ikke er gode nok.

Det der mangler er: Dedikerede medarbejdere der udnytter sine kompetencer på relevante opgaver.

Det opnår vi ved: At kerneområder i servicen fx undervisning, socialrådgivning eller arbejdsformidling er 80% af tidsforbruget og ikke som det i dag er mange steder kun 50% eller under. Vi skal have fjernet unødig papirarbejde, kontrolrapporter osv. og fokusere på kerneydelsen.
Målene for service området skal være klart definerede for/af både ledelse og medarbejdere (Værdimål med praktiske retningslinier).

Alle skal have ejerskab i disse måsætinger, dvs at ledelse og medarbejdere
#1 er enige i at målene er rigtige og værd at opnå
#2 der planlægges og arbejdes målrettet for at opnå disse mål for hver enkelt borger der serviceres
#3 medarbejderne får aflønning der står mål med indsats og områdets betydning.

Egentlig er der 2 sæt målsætninger nemlig borgerens individuelle mål og serviceorganets mål, men det er uhyre vigtigt at begge trækker i nogenlunde samme retning.

En model der kan bruges i organisationen, men også i samarbejdet mellem organisation og de borgere der betjenes er at definere en målsætning/værdi, konkretisere hvordan man vil opnå målet, og omsætte det i handling. Efterfølgede vurdering af resultaterne vil så vise om der er succes eller om målsætning og handleplaner evt. skal laves om – en proces der fortsætter igen og igen:
¤ Værdi/Mål
¤ Tanke/Planlægning
¤ Handling
¤ Resultat/Evaluering

Hvorfor vil det nu virke:
#1 Målsætingerne vil være positiv drivkraft for medarbejderne
#2 Medarbejderne bruger ders tid på kerneydelsen og oftest på det de brænder for.
#3 Ledelsen fokuserer på at skabe de bedste rammer for medarbejderne.
#4 Medarbejderne gør det samme overfor borgerne
#5 Processen revurderes løbende og bliver levende

Samlet resultat er optimeret brug af ressourcer på kerneydelserne med høj kvalitet og tilfredshed for ledelse, medarbejdere og borgere til følge.

Det samme antal medarbejdere vil i en således trimmet organisation (tænk Toyota Lean) yde bedre og der vil være penge til rimelig aflønning. Der vil måske være områder der også trænger til flere hænder, men der frigøres jo også en del af de kontrolerende ikke-produktive af slagsen :-)
Samtidig kan et fleksibelt arbejdsmarked med alt fra 10, 20, 30, 40 og 50 timers arbejdsuger blive en mulighed og et valg for dem der vil. Fx hjælpende hænder fra pensionister som godt vil bruge 10 timer om ugen på et område de brænder for og samtidig få en extra skilling.

Men vi mangler da flere hænder !, hvor skal de komme fra ?
Der er ikke tvivl om at vi skal bruge mange flere hænder hvis opgaverne løses som idag, og økonomer advarer samtidigt om at flere forlader arbejdsmarkedet til fordel for efterløn og pension – Dvs. hænder der idag udfører opgaver og ikke mindst betaler ind til statskassen, de forsvinder. Det er lidt af en kattepine !
Vi må gøre hvad vi kan for tiltrække nye hænder udefra – og gøre det attraktivt for flere at arbejde. Fx. med flade skatter, mere fleksibelt arbejdsmarked, bedre forståelse mellem ansat og leder osv.
Men vi skal i ligeså høj grad overveje hvilke løsninger der gives, når vi simpelthen ikke har de hænder der skal til: Vi kan løse aktuelle opgaver bedre ved at give mere tid til kerneydelsen – der kan vi måske løfte 10-20%, vi kan udnytte Teknologi & IT bedre – det vil reducere tunge, gentagne og administrative opgaver til et rimeligere niveau – det giver måske 5-10% mere, vi kan udnytte globaliseringen – så opgaver der kræver mange hænder flyttes til udlandet – mens de mere kreative og service orienterede jobs så kan få mere fokus herhjemme (via mere efteruddannelse) – måske 5-10% oven i, vi kan fokusere på forebyggelse i sundhedsvæsnet – det vil på langt sigt reducere behovet for personale i SOSU sektoren – rigtig mange hænder kan så gå fra behandling til forebyggelse og uddannelse sektoren (primært dagpleje, børnehaver og folkeskole) – samtidig får vi en befolkning i langt bedre sundhedsmæssig tilstand – yderligere et løft på 10-20%
På langt sigt står vi over for et samfund i stor forandring, og økonomisk trykker det hårdest pga. aldersprofilen der ændrer sig – det kan der ikke laves om på, men vi kan ændre på måden vi skruer samfundet sammen på – og jo før vi går igang jo bedre.

Tag fx. papirvældet, det er en følge af alt for mange regler og kontroller + dårlig udnyttelse af IT/tekniske værktøjer. Det kan der gøres noget ved alle steder, ved simplificering af regler som resulterer i et mere effektivt system som både borger og offentligt ansatte også forstår bedre.

Som virksomhedsejer skal man fx. holde styr på ATP, FIB, Elevtilskud, barsel.dk osv. og på de flestes lønsedler er der så mange punkter og beløb at ingen forstår hvad der foregår.

Det vil forenkle administrationen meget at alle disse særordninger bare var en del af den flade skat virksomheden betaler, og på samme vis vil en lønseddel med et månedsbeløb, en pension og 40% i skat være til at forstå for alle lønmodtagere.

Styrken i det private overført til det offentlige
Næsten alle virksomheder er startet med en idé som drivkraften for virksomhedens ledelse/ejer, og dér hvor det fungerer allerbedst er idéen også drivkraft for de ansatte.

Alle har ejerskab i idéen og målsætningerne, og alle trækker med ”lyst” i stort set samme retning.
God udnyttelse af kompetencerne sker ved at ledelsen skaber rammerne for medarbejderne, der på hvert af deres styrke/ansvars områder fokuseret går efter målsætningerne.

Skattereform og Incitamenter:
Skattesænkning og reform går hånd i hånd. Sænk marginalskatten til 40% over 10 år, samtidigt med en kraftig trimning af regler og systemer. Tag fx de 40% som mål for både borger og virksomhed, og vel at mærke uden nogen andre former for ”sære” ordninger og fradrag.

Et eksempel kunne være afgift på benzin, registreringsafgift på biler og kørselsfradrag. Noget trækker den ene vej noget den anden vej. En mulig forenkling var at fjerne kørselfradraget helt, justere afgifterne så vedvarende/biomasse brændstof slipper for afgifter, og miljøbelastningsneutrale biler fritages helt fra afgifter. Straks vil der ske et naturligt skift af køretøjer mod det miljøvenlige for de fleste private bilister der bruger bil som transport til jobbet. Det vil sandsynligvis også flytte en del godstransport fra lastbiler til tog. Kombineret med carpool baner på motervejene, vil vi spare en masse på miljøet og udbygning af vejnettet. Omkring de store byer er der i virkeligheden heller ikke noget alternativt til godt punktligt offentligt transportsystem (Barcelona som eksempel)

Penge som incitament kan bruges de steder hvor der i dag er urimeligt langt fra den indsats der ydes, vigtigheden af den og selve afløningen, (fx SOSU området eller folkeskole lærere) men såsnart der opnås et OK niveau så er det IKKE penge der tæller, så er det velstand. Og velstand er flexibilietet, frihed når man har brug for det, og mulighed for at gi’ den en skalle når det er ønskeligt, men frem for alt muligheden for at arbejde med det man brænder for. Kombineres det med organisationer med målsætninger der matcher de ansattes og borgernes, så vil vi få meget større ansvarlighed hele vejen rundt og en høj høj kvalitet.

Branding er jo meget in for tiden, så et bud kunne være ”Velfærd 2.0” og det vil jeg personligt meget gerne være med til at sælge som budskab til hele Danmarks befolkning, og selvom oplægget her er målrettet mod Danmark så kunne en appelsin i turbanen jo være at andre i den globaliserede verden med tiden fik øje den gode idé :-)

1 Kommentar

1 svar so far ↓

  • Marianne Skettrup // august 16, 2007 at 1:44 pm | Svar

    Lykkelige menneske(hed)?!
    Jeg tror at det vigtigste for et hvert menneske er at være lykkelig og have et formål….Logisk måske, men alligevel er der faktisk forbavsende få, der føler de er tilfredse, har et formål og er lykkelige nu om dage. Alle stræber dog efter det. Grundene til den manglende lykke og formål kan være mange og ikke alle disse er logiske for alle. Man skulle tro at alle, der lever i velstand og får mad på bordet hver dag havde alle mulighederne for at være lykkelige…men mange gange er netop disse mennesker utrykke og ulykkelige. Hvorfor? Er der altfor meget tryk på tilværelsen, altfor mange informationer og valg? Jeg tror at hvis vi skal føle os tilfredse, skal der være et formål med det, vi laver, der skal være et mål og vejen til det skal være tydelig og være en vej, vi selv vælger at gå og som er rigtig for os HELE vejen!!! Målet helliger IKKE midlet!! Vi skal kunne være os selv HELE vejen til målet.
    Mange af os føler og oplever at valg bliver taget, ikke af os selv, men for os, af andre. Det kan være autoriteter eller regeringer eller for at tage et dagligdags eksempel, som de fleste kender til i hverdagen: Ledelsen i firmaet og måske ægtefællen i privatlivet. Hvis vi har lyst til at være med ved roret på skibet og styre mod lykken i horisonten, så må vi vælge selv. Vi må sige nej og ja til de ting vi møder, uden frygt for hvad andre tænker, eller hvad vi kan gå glip af, eller risikere ved valget. Vi må undersøge de situationer, vi er i og tage det valg, eller skabe de situationer, der harmonerer bedst med os selv og som respekterer andre mennesker. På den måde sikrer vi, at vi bevæger os ad en vej, hvor vi helhjertet kan gå videre. En vej som vil bringe os det sted hen, som vi selv ønsker. Vi skal tage ansvar for vores valg og hvordan de påvirker andre, resten af samfundet og den klode vi lever på INDEN vi vælger. For hver gang vi vælger, undlader at vælge, eller vælger fra påvirker valget både os og den verden og de mennesker, der er i kontakt med os.
    Når vi begynder aktivt at tage ansvar for vores valg og vælge med klogskab og respekt* for andre, bliver vi meget mere tydelige som mennesker, andre mennesker vil klarere kunne se vores sande personlighed, se hvad vi vil og hvem vi er og måske endda, når valgene er taget i respekt for andre, vil andre gerne hjælpe til opfyldelse af målene bag vores valg. Aktion => reaktion, tolerance for andre => tolerance for dig, respekt for andre => respekt for dig. Tænk hvis vi kunne være med til at skabe dette globalt!!
    Jeg tror det starter med at være tydelig, tro mod os selv, respektfuld mod andre og ærlig i det vi gør. Det tror jeg kun vi kan, hvis vi har klare mål, klare værdier og respekt for andre i vores liv. Først da tror jeg vi kan leve vores mål ud i harmoni med os selv og vores omgivelser. Måske er lykken at leve i harmoni med, og hvile i, os selv? Ihvertfald er jeg overbevist om at når vi når dertil kan vi skabe harmoni og ro i vores omverden. Lad os sprede ringene, lad os lære andre ved at lære det selv!

    *respekt betyder for mig at anerkende andre som ligeværdige. At vise tolerance for andre, at give plads til andre og ikke manipulere, true eller på anden måde pådutte andre sine meninger.

Skriv en kommentar